Junior Consultant til IT (studerende)
DSB
Vi søger en junior konsulent til Project Management-afdelingen i IT, hvor du får tæt kontakt med ledelsen og bidrager til udvikling og koordinering af centrale IT- og transformationsprojekter, herunder initiativer inden for AI.
Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, omsætte data til brugbare indsigter og bidrage til projekter, der forbedrer DSB’s service og understøtter den grønne omstilling!
Mød dit nye team i IT Projektledelse
Bliv en del af et dygtigt og engageret team bestående af 19 program- og projektledere samt 9 test managers. I vores afdeling arbejder vi ikke kun med digitaliseringsprojekter, men også større transformationsprojekter for DSB.
Vi prioriterer høj faglighed og et samarbejdende miljø med plads til sparring, vidensdeling og faglig udvikling gennem vores communities.
Som junior konsulent opnår du indsigt i arbejdet med professionel projektledelse gennem praktisk erfaring.
Arbejdstiden ligger typisk på 10–15 timer om ugen og planlægges fleksibelt med hensyn til dit studie, eksamensperioder, m.m.
Caroline, Junior Konsulent og HA Projektledelses studerende fortæller
“I denne stilling har jeg mulighed for at kombinere min uddannelse i HA Projektledelse med praktisk erfaring. Jeg værdsætter især, at jobbet giver mig fleksibilitet i både arbejdstider, men specielt også i varierende opgaver, som løbende tager højde for mine interesser og kompetencer. Det gør min arbejdsdag både spændende og udviklende. “
Sofus, Junior Konsulent Og Studerende På ITU Fortæller
“Jeg har i stillingen fået mulighed for at kombinere min uddannelse inden for IT og min interesse for projektledelse. Samtidig får jeg praktisk erfaring med projektledelse gennem arbejde med både små og større projekter i en stor organisation med mange spændende initiativer, herunder inden for AI.”
Hvad skal du lave?
Du vil have din daglige gang tæt på ledelsen, hvor du bidrager til at skabe overblik og understøtte beslutninger. Samtidig vil du i perioder have mulighed for at blive tilknyttet projektledere og støtte dem direkte i deres arbejde, hvilket giver dig projektspecifik erfaring samt bred indsigt på tværs af organisationen.
Som junior konsulent vil du blive en vigtig del af vores projektteam hos DSB. Du får ansvaret for at assistere med vedligeholdelse af projektmaterialer og styringsgrundlag i tæt samarbejde med relevante interessenter.
En typisk arbejdsdag
En typisk dag kunne starte med, at du opdaterer dokumentationen og sikrer, at alle data er korrekt justeret efter seneste ændringer. Herefter præsenterer du dine analyser for ledelsesteamet eller andre relevante ledelsesgrupper.
Efter en god frokost fortsætter dagen måske med, at du forbereder oplæg til den kommende ledelsespræsentation eller bistår en projektleder med ad hoc-opgaver såsom dataindsamling eller analyseopgaver.
Hovedpunkter i din rolle
- Udarbejde datadrevne indsigter om økonomi og projektfremdrift
- Bidrage til at udvikle og forbedre vores projektmodel, værktøjer og projektmaterialer
- Sikre struktur, opfølgning og høj datakvalitet på tværs af projektområdet
- Udarbejde materiale til workshops, seminarer og møder samt bistå med ad hoc-opgaver efter behov
Vi søger en nysgerrig og engageret studerende, der vil omsætte sin viden til praksis og få erfaring med projekter i en stor organisation.
Du trives med at arbejde struktureret, har øje for detaljer og har lyst til at udfordre eksisterende løsninger med nye perspektiver. Du er også god til at arbejde sammen med andre og indgå i tværfaglige teams.
Vi søger kandidater, som
- Er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse inden for fx projektledelse, IT eller virksomhedsledelse (som har minimum 2 år tilbage af sit studie)
- Kan kommunikere klart og professionelt på både dansk og engelsk
- Har en kommerciel tankegang og en stor interesse for IT
- Erfaring med gængse Office-værktøjer og Sharepoint.
Som junior konsulent hos DSB bliver du en del af vores Young Professionals’ Network, hvor du kan deltage i sociale arrangementer, faglige oplæg og netværk med andre studerende og nyuddannede.
Du kan se frem til
- Udvikling af dine kompetencer og erfaring med projektarbejde
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Togkort til gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter samt månedligt tilskud til udvalgte fitness-udbydere
- Ansættelse efter gældende AC-overenskomst
Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 27. juli 2026.
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.
Har du spørgsmål, så ringer du bare til Julie Skov Laursen 24686126 i uge 28 og Vivian Thomsen i uge 29 og 30 på telefon 53541530.