Proceskonsulent til Operations - AL Sydbank
AL Sydbank
Om stillingen
Operations er et område i stor udvikling. Vi betjener dagligt et utrolig stort antal kundesager og har rigtig mange interessenter. Som Proceskonsulent får du en unik mulighed for at tilføre værdi ved at optimere processer, skabe effektive arbejdsgange og styrke kundeoplevelsen. Vores arbejde er afgørende for AL Sydbanks daglige drift og for, at kunderne oplever os som en nærværende, effektiv og velfungerende bank.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler os, vi sparrer med hinanden og lærer via det tværfaglige samarbejde, vi indgår i.
I den kommende tid vil en stor del af arbejdet være tæt knyttet til fusionsarbejdet og den store integration, det indebærer. Du kommer til at arbejde med at strømline på tværs af de tre tidligere banker og to datacentraler. Det giver dig en helt unik mulighed for at arbejde med integration i stor skala samt præge processer, kundeoplevelsen og måden vi arbejder.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Dokumentere, analysere, designe og optimere forretningsprocesser på tværs af organisationen i samspil med andre fagligheder
- Vedligeholde et opdateret og anvendeligt procesbibliotek
- Anvende og udbrede fælles standarder, metoder og værktøjer til proceskortlægning
- Arbejde tæt sammen med andre nøgleroller i Operations bl.a. Process Lead, Risk Manager, Udviklere og Dataanalytikere
- Understøtte en effektiv implementering og ibrugtagning
- Lære fra dig så vi opbygger stærke kompetencer indenfor proces og risikoforståelse
Om dig
Der er mange veje til jobbet, men det er en fordel, hvis du har solid erfaring med procesoptimering gerne fra den finansielle sektor. Du motiveres af at skabe effektive løsninger og tænke kunderne ind i alt, hvad vi gør.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er samarbejdende, struktureret, grundig og løsningsorienteret
- Trives i samarbejdet med mange forskellige interessenter og fagligheder
- Er initiativrig, imødekommende og tager ansvar for at drive opgaverne i mål
- Har solid forretningsforståelse og et naturligt forbedringsmindset
- Kan omsætte komplekse problemstillinger til enkle brugbare løsninger
- Har blik for kundeoplevelse, driftseffektivitet og kvalitet
- Har lyst til at være en del af en bank, hvor samarbejde, fællesskab og stærke relationer på tværs er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristina Jørgensen på telefon 29 27 78 98. I ugerne 30 og 31 bedes du kontakte Afdelingsleder Michael Hartwig på telefon 24664279.
Ansøgningsfristen er 10. august og vi glæder os til at høre fra dig.