Portfolio Analyst i IT Finance
Tryg
Om os | IT Finance
Tryg er midt i at eksekvere en ambitiøs strategi, hvor IT spiller en central rolle. Vi investerer i ny teknologi, AI og automatisering, samtidig med at vi udvikler vores systemer, processer og organisering på tværs af IT.
For at understøtte denne udvikling har vi styrket den dedikerede økonomifunktion, IT Finance, som har ansvaret for den finansielle styring af Trygs IT-område med mere end 500 kolleger fordelt på Danmark, Sverige og Norge.
Vi er 11 kolleger i teamet og arbejder tæt sammen om controlling, business partnering og udvikling af styringen af IT-økonomien. Vi er på en spændende rejse mod endnu større transparens og professionalisering af vores økonomiske styring, og du får mulighed for at præge både processer, samarbejder og løsninger undervejs.
Om rollen | Portfolio Analyst i IT Finance
Som Portfolio Analyst bliver du en central sparringspartner for projektledere og ledere på tværs af IT. Du får en vigtig rolle i den økonomiske styring af Trygs IT-projektportefølje og bidrager til, at ledelsen træffer beslutninger på et solidt økonomisk grundlag.
Dine primære opgaver bliver at:
- Følge op på økonomien i Trygs IT-projektportefølje.
- Sparre med projektledere omkring projektøkonomi og finansiel styring.
- Udarbejde analyser og rapportering, der skaber transparens og understøtter beslutningstagning.
- Deltage i forecast- og budgetprocesser.
- Bidrage til udvikling og standardisering af finansielle processer og arbejdsgange.
- Samarbejde tæt med kolleger på tværs af Finance, IT og øvrige forretningsområder.
- Kommunikere med stakeholders på alle niveauer i organisationen på både skandinavisk og engelsk.
Om dig | Analytisk, proaktiv og god til samarbejde
Vi værdsætter forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer. Det vigtigste for os er, at du kommer med viden om økonomistyring og stakeholder management, og er ivrig efter at udvikle disse yderligere. Forretningsforståelse og empati er essentielt for samarbejdet mellem Finance, forretningen og IT.
Fordi du får en stor kontaktflade og bred eksponering i Tryg, er det vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle, hvor god kommunikation, samarbejde og diplomati er centralt.
Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med eller interesse for:
- Økonomistyring af projekter eller projektporteføljer
- Finansielle analyser, forecasting og rapportering
- SAP eller lignende ERP-systemer
- Projekt- eller porteføljestyringsværktøjer, fx PPM
Er du nysgerrig på at høre mere?
Send dit CV senest den 13. august. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi er i sommerperiode, så du kan opleve lidt længere svartid. Vi tilsigter at afholde samtaler i august med henblik på ansættelse 1. oktober.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Financial Officer, Frederik Harhoff, på [email protected] frem til 10. Juli.
I perioden 11. Juli - 9. August kan du kontakte [email protected].
Når den rette kandidat er fundet, forbeholder vi os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen.