Compliance Manager

JN Data

Vil du være med til at udvikle fremtidens kontrol- og complianceområde i en virksomhed, der leverer kritisk it-infrastruktur til den finansielle sektor?


Stillingen

Som Compliance Manager bliver du en central del af udviklingen af JN Datas kontrol- og complianceområde. Du arbejder med at skabe sammenhæng mellem krav, risici og kontroller og bidrager til et mere ensartet og transparent kontrolmiljø på tværs af organisationen.


Du både driver, udvikler og rådgiver – og hvor du arbejder tæt sammen med forretning og tekniske specialister. Samtidig er du med til at videreudvikle vores Governance, Risk & Compliance-setup og videreudvikle vores Information Security Management System (ISMS), så vi kan dokumentere et højt sikkerheds- og complianceniveau over for kunder, revisorer og myndigheder.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Drive og videreudvikle kontroller i samarbejde med forretningen og sikkerhedsfunktionen
  • Udarbejde og følge op på rapportering baseret på kontrolresultater
  • Rådgive om kontroller, dokumentation og evidens i forbindelse med audits og krav
  • Understøtte og videreudvikle ISMS samt omsætte krav til konkrete kontroller


Du får en synlig rolle med mulighed for at påvirke og udvikle vores tilgang til governance, kontroller og rapporteringn og bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder med at modernisere vores processer og øge brugen af automatisering, dataunderstøttet rapportering og AI.


Teamet

Du bliver en del af Compliance Resilience-teamet i Compliance Governance, hvor vi udvikler og vedligeholder kontroller, der er operationelle, dokumenterede og forankret i forretningen. Teamet varetager også tværgående rapportering og opfølgning på revisionsobservationer.


Vi er en del af Compliance Governance, hvor vi arbejder tæt sammen med kolleger specialiseret inden for GDPR og Payment Compliance. Afdelingen har kolleger i både Roskilde og Silkeborg.


Dig

Du har erfaring med GRC og trives i spændingsfeltet mellem krav, risici, kontroller og forretning. Du motiveres af at skabe struktur, omsætte krav til praktiske løsninger og udvikle et kontrolmiljø, der skaber værdi.


Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med ISO/IEC 27001 og arbejde med ISMS
  • Har arbejdet med dokumentation, evidens og rapportering i relation til audits
  • Arbejder målrettet, tager ansvar og skaber fremdrift
  • Har en pragmatisk tilgang og kan balancere compliance og forretningens behov


Vi er nysgerrige efter at høre:

  • Hvordan du har arbejdet med at designe og implementere kontroller
  • Hvilken erfaring du har med ISMS og ISO/IEC 27001
  • Hvordan du omsætter krav til løsninger, der fungerer i praksis


Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.


Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.


Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lead Compliance Manager, Anne Troelsen på 24 62 81 44 eller Manager, Bolette Heering på 24 88 41 15.


Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.