OT/IT-infrastrukturkonsulent
Init Group
Brænder du for servere, netværk og robuste infrastrukturløsninger i OT-miljøer? Motiveres du af at arbejde tæt på produktionen og skabe løsninger, der holder i praksis?
Så er du måske vores nye OT/IT Infrastrukturkonsulenti Silkeborg. Her bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor du får ansvar, indflydelse og plads til læring og udvikling.
Om rollen
I rollen får du ansvar for design, implementering og drift af komplette IT-infrastrukturer i industrielle miljøer. Det spænder fra serverarkitektur og virtualisering til netværkssegmentering, backup og adgangsstyring i OT-miljøer. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre stabile, sikre og driftssikre infrastrukturløsninger tæt på produktionen. Dine kommer til at arbejde med bl.a.:
- Konfiguration og vedligeholdelse af IT i OT-miljøer (Servere, Netværk, AD etc.)
- Rådgivning og design af IT-infrastruktur i vores kunders OT-miljøer.
- Patching af udstyr og systemer
- Fejlsøgning og fejlretning på infrastruktur
Om dig
Det vigtigste for os er, at du synes, det er sjovt at arbejde med servere og netværk. Vi vægter nysgerrighed, engagement og lysten til at lære højt. Har du passionen og det tekniske drive, bygger vi resten sammen.
Vi ser gerne at du har:
- Mindst 2 års erfaring som konsulent eller fra en lignende teknisk rolle.
- Erfaring med design og implementering af komplette IT-infrastrukturer i OT-laget.
- Hands-on erfaring med serveropsætning, klynger og failover-løsninger.
- Kompetencer inden for virtualisering, fx Hyper-V, VMware eller tilsvarende teknologier.
- Erfaring med netværk - herunder segmentering, firewalling og adgangskontrol i OT-netværk.
- Erfaring med Veeam til backup og disaster recovery i driftskritiske miljøer.
Det er en fordel, hvis du også har:
- Erfaring med Fortinet, fx NSE4-certificat eller vilje til at tage det
- Kendskab til IEC 62443 og andre OT-sikkerhedsstandarder – eller motivation for at opnå det
- Erfaring med Purdue-modellen og netværkssegmentering i industrielle zoner.
Hvorfor blive en del af Init?
Som vores nye kollega bliver du en del af en læringsorienteret arbejdsplads og et fagligt stærkt team, hvor du vil opleve:
- En afvekslende hverdag, hvor du bliver udfordret og ser konkrete resultater af dit arbejde.
- Spændende projekter inden for moderne teknologier og industrielle OT/IT-løsninger.
- Stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.
- Et team af dygtige kolleger, som du kan sparre med i hverdagen
- En konkurrencedygtig lønpakke og attraktive vilkår med flexordning
Læs mere om Init som arbejdsplads på Initgroup.com
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Søg stillingen via formularen og upload dit CV (og evt. en ansøgning). Vi forventerat indkalde til samtaler i uge 32 og 33.
Deadline: Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 32 og 33 Location: Silkeborg Working hours: Full time Job type: Permanent