Klinikassistent til Palægade
Colosseum Tandlægerne
Vi søger en engageret klinikassistent, til vores klinik centralt ved Nyhavn som huser et travlt, men hyggeligt miljø, hvor vi sætter høj faglighed og godt humør i højsædet.
Stillingen
Du bliver en vigtig samarbejdspartner for klinikkens tandlæger og får en spændende hverdag med et stort flow af varierede behandlinger og mulighed for faglig udvikling.
Stillingen vil primært bestå af at assistere ved tandlægebehandlinger og sørge for at alt forløber effektivt og behageligt for både patient og behandler.
Derudover er du ansvarlig for sterilisering og klargøring af instrumenter, ligesom du vil skulle deltage i administrative opgaver som reception, journalføring og booking ved behov.
Vi tilbyder en fast stilling på mellem 32 og 37 timer om ugen med et skema hvor der er fokus på work-life-balance.
Klinikken
Klinikken er beliggende centralt i København og har en hyggelig indretning med 5 moderne behandlerrum.
Vi tilbyder et bredt udvalg af behandlinger og har mange faste patienter. Du bliver en del af et tæt og velfungerende team bestående af 4 tandlæger, 1 tandplejer, 3 klinikassistenter og 1 receptionist.
Det er vigtigt for os, at hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et uformelt og humørfyldt miljø.
Vi vægter både det sociale og det faglige fællesskab højt, hvorfor sparring er en del af vores kultur.
Dig
Du er uddannet klinikassistent og har nogle års erfaring.
Du har en positiv attitude, som smitter af på dine omgivelser. Du møder både kolleger og patienter med et smil og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab – og til, at vi sammen når vores fælles mål.
Du er…
-
Samarbejdsorienteret: Du samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
-
Hensyntagende: Du er imødekommende, har let ved at sætte dig i andres sted, lytter og udviser hensyn og omsorg for både patienter og kolleger.
-
Struktureret: Du arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, du påbegynder, og overholder deadlines.
-
Løsningsorienteret: Du finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partnertandlæge Carsten Blok på mail: [email protected].
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.