Pædagog til Sommerfuglen
Vallensbæk Kommune
Vi søger en pædagog, så hold dig slet ikke tilbage.
Vi ved det er svært at få pædagoger, men hvis du vidste hvad vi står på mål for så ville du vælge os
Sommerfuglen er en integreret institution med plads til ca. 160 børn fordelt på 8 stuer.
Lige p.t er vi 46 vuggestuebørn og 75 børnehavebørn.
Vi er centralt placeret ved Vallensbæk station.
I Sommerfuglen arbejder vi for det bedste børneliv fra man starter i vuggestuen til man slutter i børnehaven. Vi har stort fokus på at understøtte sproglige kompetencer. Personalegruppen har taget sproguddannelse gennem sprogklar, og du har som ny medarbejder mulighed for også at tage online-kursusrækken. I efteråret skal vi have en sprogambassadør på hver stue, hvilket betyder at vi skal dygtiggøre rollen som ambassadør og etablere sparringsfællesskaber, så vi kan udvikle os sammen og blive skarpe på projekter, data og forløb, som vi fremadrettet skal tilbyde alle børn med et behov for at blive understøttet i deres sprogudvikling.
Vi har en sprogpædagog ansat, som hjælper og understøtter de faglige processer.
Sprog skaber følelsen af at blive mødt, forstået og giver en oplevelse hos børnene af succes.
Vi øver os i at de voksne også LEGER, både inde og ude og stiller læringsmiljøer klar til at skabe interesse for barnet i legen. Som børnenes voksne er du TYDELIG og NÆRVÆRENDE, god til at skabe relationer der er trygge, og du sætter altid børnene først. Vi ønsker du ved at børnene er kerneopgaven, og at vi sammen løser opgaver der understøtter kerneopgaven såsom forberedelse, tid til andet arbejde og oprydning så vores børn har overblik i deres valg af leg.
Vi siger altid GODMORGEN, først til børnene, så til forældrene og sidst siger vi GODMORGEN til hinanden.
Vi ønsker du er stærk i dit faglige kompas, du ved hvad der driver dig, måske har du erfaring, måske er du nyuddannet men fælles for alle at du har et ønske om, at styrke din FAGLIGHED, være til rådighed for børn der har brug for dig, og at du er villig til at lære mens vi kører.
Vi søger en pædagog, der ønsker at arbejde i børnehave, en pædagog der VIL være med til at udvikle vores hus og pædagogik.
I Vallensbæk Kommune er børn og familier prioriteret rigtig højt, hvilket giver gode muligheder for faglig udvikling som medarbejdere; en del medarbejdere har været på ICDP uddannelsen. Vi har 2 koordinerende pædagoger, som er bindeled mellem dagtilbudsleder og medarbejdere og som forsøger at vi sammen arbejder efter en rød tråd i alle overgange.
FORBEREDELSESTID: Alle pædagoger og medhjælpere har en halv times forberedelsestid om ugen og det er ikke tid der går fra børnene. Tiden er trukket ud af skemaet. Er der behov for mere FORBEREDELSESTID så er vores 2 koordinerende pædagoger på stuerne imens.
Det kan kun lykkes med et tæt samarbejde og den gode koordinering.
Vi har en skovafdeling som er helt fantastisk – her er der højt til loftet og børnene har en uge om måneden mulighed for at bevæge sig, blive bekendt med naturen og nyde freden og roen og bruge sin fantasi.
For at styrke vores samarbejde på tværs i huset, øver vi os i den kommende tid på at undre os fagligt, hjælpe og se hinanden.
Vi har sammen fokus på arbejdsmiljøet, for som der siges, og menes, i Vallensbæk Kommune:
VI ER HINANDENS ARBEJDSMILJØ.
Det betyder at vi SAMMEN er ansvarlige i dagligdagen; ALLE BØRN ER ALLES ANSVAR.
Vi forventer, at du som ansøger i Sommerfuglen
- Er uddannet pædagog
- Er tydelig og god til relationer med børn, kollegaer og forældre
- Ser medindflydelse og BØRNS INTENTIONER som en naturlig del af hverdagen.
- Vil teamsamarbejdet og den gode praksis hver dag.
Vi tilbyder dig:
- Et hus, hvor vi øver os i at tænke anderledes.
- Et tydeligt leder- og medarbejdergrundlag.
- Et hus med fagligt kompetente kollegaer, faglig sparring og mulighed for efteruddannelse.
- Tydelighed i forventningerne, åbenhed og dialog.
Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning så ring og aftal nærmere på telefon 20562949, spørg efter Lida/koordinerende pædagog. Du kan også sende en mail til leder Christel på: [email protected]
Stillingen er på 37 timer.
Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler og der er ansøgningsfrist fredag d. 17. juli kl.12.00 og du skal søge elektronisk via rekrutteringssystemet.
Ansættelsen følger den gældende overenskomst og der indhentes straffe- samt børneattest samt referencer, som er afgørende for fastansættelse.
Nyttige links til dit brug:
http://www.vallensbaek.dk/kommunen-medarbejder-i-vallensbaek-kommune/vallensbaek-kommune/medarbejder-og-ledelsesgrundlag
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.