Fagligt stærke sagsbehandlere til spændende specialopgaver

Skattestyrelsen

Vi søger nye kolleger. Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave i Skattestyrelsen? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores enhed, der behandler ansøgninger om henstand og omkostningsgodtgørelse.

Behandling af henstandssager – dine arbejdsopgaver

En borger eller virksomhed kan søge om henstand, dvs. vente med betaling af skatter, moms og afgifter, hvis borgeren/virksomheden har klaget over en afgørelse truffet af Skatteforvaltningen, eller hvis afgørelsen er indbragt for domstolene. Det er vores opgave at vurdere og træffe afgørelse i disse sager.

Behandling af omkostningsgodtgørelsessager – dine arbejdsopgaver

En borger eller virksomhed m.v. kan søge om at få dækket omkostningerne til den rådgiverbistand, de har fået udført i en sag, hvor de klager over en afgørelse truffet af Skatteforvaltningen. Det er vores opgave at vurdere og træffe afgørelse i disse sager og herunder vurdere, om betingelserne for at få udbetalt omkostningsgodtgørelse er opfyldt.

Uanset om du skal træffe afgørelse i sager om henstand eller i sager om omkostningsgodtgørelse, skal du foretage juridiske vurderinger, ligesom det er en fordel, at du trives med at arbejde med tal og beregninger. Vi søger nye kollegaer til begge sagsområder.

På begge områder vil der desuden være mulighed for at varetage øvrige opgaver – afhængig af din erfaring og dine interesser. Det kan f.eks. være besvarelse af henvendelser fra interessenter eller Skatteministeriets departement, ansvar for opdatering af vejledninger og arbejdsbeskrivelser samt intern og ekstern videndeling. Derudover arbejder vi i enheden bl.a. med bearbejdning af data, udarbejdelse af statistikker og analyser af disse, samt udvikling af automatiseringer og robotløsninger, der kan effektivisere vores sagsgange.

Sæt din faglighed i spil – om dig

Der er mange forskellige indgange til et job som sagsbehandler hos os. Du kan fx. have en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur, cand.merc.jur, skatterevisor og professionsbachelor i skat, finansøkonom eller en kontoruddannelse , hvor du hovedsageligt har beskæftiget dig med konkret skriftlig sagsbehandling.

Som følge af et stigende antal ansøgninger om omkostningsgodtgørelse og henstand skal vi ansætte flere nye kollegaer med forskellige faglige profiler. Om du er en erfaren sagsbehandler, har specialistviden eller er nyuddannet er derfor ikke afgørende.

Det Er Dog Et Plus, Hvis Du Har Erfaring Med Sagsbehandling. Derudover Lægger Vi Vægt På, At Du

  • er resultatorienteret og har fokus på retssikkerhed
  • har gejst, gåpåmod og en positiv indstilling
  • ser fordelen i at samarbejde og har interesse samt lyst til at videndele
  • er i stand til at arbejde fleksibelt og selvstændigt
  • er imødekommende og professionel i din kommunikation
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Om os

Enheden Omkostningsgodtgørelse og Henstand er en del af Skattestyrelsens fagområde Jura. Vores enhed er hjemmehørende i Rønne, og vi er 35 kolleger.

Vi lægger vægt på at sikre høj kvalitet, videndeling og ensartethed i arbejdsprocesserne, og parallelt har vi fokus på at skabe en arbejdsplads, der får job- og privatliv til at gå op i en højere enhed. Vi tror på, at der er en direkte sammenhæng mellem godt kollegaskab og lysten til at udvikle sig i jobbet. Derfor sætter vi samarbejde, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og godt humør højt.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send os din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest mandag d. 3. august 2026 .

Vi forventer at afholde 1. samtaler slut uge 32 og start uge 33. 2. samtaler afholder vi slut uge 33 og start uge 34, hvor der kan indgå en personprofilanalyse.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Anne Lund Udengaard på telefon 72 37 20 26 eller på mail [email protected].

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Munch Petersens Vej 8, 3700 Rønne.

Skat er ikke enkelt. Derfor har vi brug for dig.

I Skattestyrelsen bliver du en del af et fagligt og mangfoldigt fællesskab, hvor du får ansvar, udvikler dig gennem komplekse opgaver og får tæt sparring med dygtige kolleger – alt sammen inden for fleksible rammer.

Skattestyrelsen lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Din udvikling betyder meget for os, og hos os får du gode muligheder for læring og en karrierevej, der er fleksibel og tilpasset dig, uanset hvor i livet du befinder dig.

Vi samarbejder på tværs af generationer, uddannelser, baggrunde og landsdele om at løse vores kerneopgave. Vores opgaver kræver viden, ekspertise og fordybelse. Din læringskurve vil derfor være stejl, og du styrker din faglighed og opbygger kompetencer, der følger dig videre i dit arbejdsliv.

Skattestyrelsen spiller en vigtig rolle i samfundet ved at sørge for, at ingen betaler hverken for meget eller for lidt i skat. Det er ikke en enkel opgave, men den er vigtig, og vi er stolte af at sikre finansieringen af den offentlige sektor. Skat er alles ansvar – og så er det vores arbejde. Og det kan også blive dit.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.