Juridisk rådgiver 15 t/u til Reden Aalborg
Reden Aalborg
Reden Aalborg, der er en del af KFUKs Sociale Arbejde, er et gratis og anonymt rådgivnings- og omsorgscenter for kvinder i kompleks udsathed, og mennesker der sælger sex.
De mennesker vi møder i Reden, lever liv, der er præget af hjemløshed, rusmiddelbrug eller voldsudsathed og psykisk sårbarhed. Nogle har modtaget penge, gaver, rusmidler, husly, tjenester mv. for sex, intimitet og seksuelt materiale.
Ofte har disse livsomstændigheder alvorlige psykiske, fysiske og sociale skadevirkninger til følge. Samtidig har de ofte en lang række udfordringer, som kræver juridisk hjælp og rådgivning.
Vi søger en juridisk rådgiver, der har lyst til et udfordrende job som er målrettet de mennesker, som benytter Redens tilbud. Du bliver en del af en organisation, hvor engagement, arbejdsglæde og etik er i højsædet. Vi er i en rivende udvikling, der fordrer og giver plads til selvstændigt arbejde og muligheder for at bringe nye ideer og initiativer i spil.
Dine primære arbejdsopgaver vil være juridisk rådgivning og sagsbehandling bl.a. med fokus på følgende:
- Anmeldelse til og samarbejde med politi i forbindelse med vold, voldtægt, menneskehandel, rufferi, tyveri, stalking, chikane, deling af nøgenbilleder mm.
- Udlændingerestslige problemstillinger, som eks samlivsophør for familiesammenførte kvinder
- Samarbejde med eksterne myndigheder og samarbejdspartnere
- Samarbejde med øvrige medarbejdere i Reden omkring kvindernes sagsforløb
- Skriftlig og mundtlig formidling af Redens indsats overfor udsatte, udenlandske kvinder i større og mindre samarbejdsfora
Vi søger en kollega, der
- Er uddannet jurist, eller i gang med kandidatuddannelsen, og har et solidt og indgående kendskab til juridisk metode.
- Selvstændigt kan forestå rådgivning inden for en eller flere af flg: udlændingeret, eksekutionsret og strafferet, samt ægteskabsret og lejeret
- Er nysgerrig og indstillet på læring i forhold til ny viden, som der er behov for at tilegne sig
- Er velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk
- Har gode relationskompetencer og kan være nærværende i kontakten med Redens brugere, som er mennesker i udsatte positioner
- Evner Formidling af komplekst lovstof til redens brugere
- Er idérig og gerne involverer sig i udviklingen og implementeringen af nye tiltag
Vi tilbyder
- Et spændende og alsidigt job med mulighed for at være en del af udviklingen i Reden Aalborg
- Oplæring i forhold til opgaven, samt sparring og supervision
- Stor indflydelse på det daglige arbejde og mulighed for faglig og personlig udvikling gennem et fagligt spændende og udfordrende job
- Mulighed for at arbejde selvstændig, både i planlægning og udførelse af arbejdet
- En arbejdsplads, hvor vi i personalegruppen har fokus på at skabe helhedsorienterede løsninger til de mennesker vi arbejder med
- En personalegruppe, hvor vi vægter samarbejde højt og hjælper hinanden til fordel for opgaveløsningen
- En arbejdsplads, hvor der er et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af lønnede og frivillige medarbejdere
- Et arbejde i en professionel værdibaseret NGO under fuld udvikling og med hjertet på det rette sted
Der er tale om en stilling på 15 t/ugentligt med tiltrædelse pr. 01.09.26. eller snarest derefter. Løn og ansættelsestidspunkt efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 12.08.26 kl. 12.00. Samtaler afholdes tirsdag d. 18.08.26.
Arbejdstiden tilrettelægges som udgangspunkt to dage ugentligt iflg. aftale med daglig leder af Reden.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.