Analytiker til trusselsmonitorering

Energinet

Vil du være med til at øge sikkerheden omkring Danmarks mest kritiske infrastruktur? Motiveres du af at skabe klarhed i et komplekst trusselsbillede, der hele tiden ændrer sig? Som vores nye analytiker i Sikkerhed og Beredskab arbejder du tæt på beslutningstagerne og bidrager med analyser og indsigter, der understøtter vigtige beslutninger, når det gælder sikkerhed, og bidrager til at skabe overblik over både aktuelle og potentielle fysiske trusler i en tid, hvor sikkerhedspolitikken forandrer sig markant.

”Vi arbejder med noget af det mest betydningsfulde – nemlig at beskytte energi-infrastrukturen,” pointerer afdelingsleder David Møller Westh.

Velkommen til Threat Analysis & Situational Awareness

Threat Analysis & Situational Awareness (TASA) er en forholdsvis ny afdeling under Sikkerhed og Beredskab i Energinet. Afdelingen er oprettet på baggrund af det skærpede sikkerhedspolitiske trusselsbillede i Danmark og Europa. Vi understøtter Energinets evne til at forebygge, håndtere og reagere på fysiske trusler gennem systematisk monitorering og analyser.

“Du bliver en del af et område i udvikling, hvor du får en central rolle i at opbygge og drive vores arbejde med trusselsmonitorering og sikre, at organisationen har et opdateret og handlingsorienteret trusselsbillede,” uddyber David.

Du arbejder systematisk med monitorering, analyse og vurdering af fysiske trusler

På hovedkontoret i Fredericia eller på kontoret i Ballerup bliver du en nøgleperson i vores arbejde med at identificere, analysere og formidle fysiske trusler mod Energinet. Med udgangspunkt i anerkendte metoder, analytiske værktøjer og software til databehandling og visualisering leverer du analyser, som giver ledelsen et klart og sikkert beslutningsgrundlag – ligesom du indgår i tværgående samarbejde med interne og eksterne aktører og sikrer, at relevante interessenter har det nødvendige overblik.

Efter en god indkøringsperiode er dine vigtigste opgaver at:

  • Udarbejde og formidle analyser, trusselsvurderinger, scenarier, briefinger og anbefalinger på baggrund af åbne og lukkede kilder til videndeling, beslutningsstøtte, awareness og træning.

  • Indsamle og behandle information fra åbne kilder (OSINT) og øvrige datakilder

  • Identificere trends, mønstre og indikatorer på ændringer i trusselsbilledet

  • Rådgive ledelsen og samarbejdspartnere om aktuelle trusselsbilleder

”Allerede efter det første år i jobbet, forventer jeg, at du har bidraget til at etablere et velfungerende set-up for systematisk trusselsmonitorering. Samtidig har du været med til at sikre et aktuelt, sammenhængende og anvendeligt trusselsbillede i organisationen og leveret trusselsvurderinger, der understøtter rette strategiske beslutninger, sikringsniveau og beredskabsplaner”, fortæller David.

Du arbejder analytisk og kan omsætte et komplekst trusselsbillede til tydelige vurderinger

Du har en relevant akademisk uddannelse – fx inden for samfundsvidenskab, sikkerhedsstudier eller statskundskab – eller tilsvarende erfaring fra politiet eller forsvaret. Derover lægger vi vægt på at du:

  • Har erfaring med OSINT, informationssøgning og struktureret dataanalyse

  • Har erfaring med trusselsvurdering, efterretningsanalyse eller risikovurdering

  • Kan omsætte bearbejde komplekse data og omsætte dem til klare anbefalinger

  • Har forståelse for trusselsaktører, påvirkningsmetoder og hybride trusler

  • Kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk

  • Trives med samarbejde på tværs af organisationen og evner samtidig at tage selvstændigt ansvar for egne opgaver

Vil du bidrage til vores team?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 9. august. Vi inviterer til samtale løbende fra primo august, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til David Møller Westh på tlf. 23 24 12 32 tirsdage og torsdage mellem kl. 09:00-11:00, eller skriv til [email protected] (træffes ikke i perioden 9. – 29. juli).

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.


Arbejdssted Fredericia, Ballerup
Kontakt David Møller Westh Senior Manager

+45 23 24 12 32

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.