Landbrugskundechef

Djurslands Bank

Vil du være med til at sikre bankens fortsatte vækst og succes på erhvervsområdet indenfor landbrugssegmentet? Vil du være en del af en stærk og værdibaseret lokalbank med fokus på relationer og værdiskabende rådgivning? Vil du være med til at gøre en reel forskel for danske landbrugskunder?

Så er det måske dig, vi søger.

Erfaren og engageret landbrugskundechef

Vi søger en erfaren og engageret landbrugskundechef, der vil indgå i et stærkt team og være med til at udvikle vores position som en attraktiv landbrugsbank i området. Du får ansvar for din egen kundeportefølje af attraktive landbrugskunder.

Dine Primære Opgaver i Jobbet Vil Være

  • Proaktiv rådgivning og udvikling af kunderne – både økonomisk og strategisk.
  • Varetagelse af egen kundeportefølje, herunder kreditvurdering og rådgivning om finansielle merværdier til landbrugskunder.
  • Opbygning og vedligeholdelse af relationer til kunder, revisorer og samarbejdspartnere.
  • Opsøgende aktiviteter overfor nye landbrugskunder i bankens markedsområde, Østjylland, samt afholdelse af aktiviteter overfor såvel nuværende samt potentielle kunder.
  • Aktiv deltagelse i teamets udvikling og fælles mål.

Der er store frihedsgrader i jobbet til at møde kunderne på deres præmisser og udarbejde løsninger, der tager udgangspunkt i lige netop kundens situation og behov.

Medarbejder i en stærk og værdibaseret lokalbank

Du tilbydes en rådgiverstilling, hvor du kan tage selvstændige beslutninger, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Erhvervsdirektør Ronnie Kristensen udtaler ”Som landbrugskundechef i Djurslands Bank bliver du en del af en moderne relationsbank, hvor vi tror på nærvær, ansvar og ordentlighed. Vi tror på, at stærke relationer – både til kunder og kolleger – er nøglen til succes. Sammen med dine kommende kolleger, glæder jeg mig til at byde dig velkommen i et team med høj trivsel og et stærkt sammenhold. Og vi sørger selvfølgelig for, at du får en god introduktion til alt det nye, når du starter.”

Bankens erhvervsenhed på Djursland består af et engageret team på 10 erhvervsrådgivere. Herudover er der en finansbachelorstuderende i studiejob/praktik, ligesom der er tilknyttet tre lokale erhvervssupportere, der indgår i teamet i dagligdagen.

Teamet dækker alle erhvervskunder i bankens område Djursland, og jobbet varetages med udgangspunkt fra Randers. Der er fleksibilitet til at arbejde fra andre af bankens filialer og hjemmefra, når det giver mening ift. opgaver og resten af teamet, ligesom det selvfølgelig er naturligt at tage ud og besøge kunderne.

Hos Djurslands Bank er vores værdier fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi arbejder med ordentlighed i centrum, er engagerede og på forkant i vores arbejde, prioriterer trivsel og udvikling, og vi er stolte af at være en lokalbank, der tager ansvar for både kunder og samfund.

Som ny medarbejder bliver du en vigtig del af dette fællesskab – og vi lover dig tryghed, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og god ledelse.

Her er frie rammer og korte beslutningsveje, og som lokalbank i Østjylland er alle kolleger og interne ”livliner” funderet i det østjyske – tæt på dig og dine kunder.

Hvem er du?

Vi Forventer, At Du

  • Har solid erfaring med landbrugsrådgivning – gerne fra bank eller den finansielle sektor
  • Forstår landbrugets vilkår og økonomi i dybden
  • Er fagligt velfunderet – og kan forene det forretnings- og kreditmæssige

For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du:

  • Er relationsskabende og trives med en tæt kundekontakt
  • Arbejder struktureret
  • Bidrager positivt til teamet og bankens kultur

Endelig er det vigtigt, at du er i stand til at skabe resultater og finde konstruktive løsninger til gavn for såvel kunden som banken.

Interesseret?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte erhvervsdirektør Ronnie Kristensen på mobil 2399 7066.

Vi ser frem til at modtage et motiveret CV snarest muligt – resten tager vi mundtligt over en kop kaffe.

Vi inviterer til samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.