Konsulent til garantisager og -styring (warranty manager) på kritisk el-infrastruktur

Energinet

Kom og bliv en del af vores nyetablerede funktion, der bliver ansvarlig for håndtering af garantisager på kritisk infrastruktur inden for el-området.

Garanticentret er en central del af afdelingen Optimering og Support, som har høj strategisk prioritet i forretningsområdet Asset. Garanticentret er ansvarligt for at sikre rettidige tekniske eftersyn på komponenter inden for garantiperioden på tværs af landet, og garantisager håndteres fra start til slut.

Du får derfor mulighed for at sætte retningen for, hvordan vi arbejde med garantier på en-anlæg på tværs af organisationen.

Struktur, overblik, fremdrift og holdbare processer sammen med specialister i hele forretningen er afgørende for at lykkes i jobbet, så vi sammen sikrer korrekt og optimal styring på komponenterne i alle vores el-anlæg” fortæller senior manager Stine Skouby Asnæs.



Du skaber struktur og fremdrift i et komplekst samspil

Du bliver en del af et fagligt solidt miljø, hvor vi håndterer komplekse tekniske problemstillinger og samarbejder tæt på tværs af teknik, jura og forretning.

I jobbet sikrer du, at vi i samarbejde med specialisterne følger el-anlæggenes tilstand og performance tæt i den første tid af anlæggenes levetid efter idriftsættelse og overdragelse til Asset. Du vil få en vigtig opgave med at sikre, at garantisager håndteres struktureret, effektivt og med tydelig fremdrift – samtidig med at du er med til at udvikle vores fælles måde at arbejde på.

Du får et tæt samarbejde med leverandørsiden, både når sagerne opstår og skal løses. Men også med et tydeligt fokus på at udvikle samarbejdet.



Du håndterer garantisager og udvikler garantiområdet

I jobbet får du en central rolle i både drift og udvikling af garantiområdet. Du:

  • behandler og håndterer en portefølje af garantisager, herunder dialog og forhandling med leverandører
  • koordinerer og kommunikerer tæt med interne specialister på tværs af teknik, jura og forretning
  • etablerer og implementerer processer for garantistyring på tværs af komponentgrupper
  • skaber overblik over igangværende sager og bidrager til at understøtte sagsstyring og værktøjer
  • løser administrative opgaver som dokumentation, rapportering, arkivering og oprettelse af garantieftersyn i SAP PM

”Vi har brug for en kollega, der kan skabe struktur i komplekse forløb og samtidig samle trådene på tværs af organisationen. Du bliver en nøgleperson i at gøre vores garantiarbejde endnu mere velfungerende i praksis,” uddyber Stine.



Efter 6–12 måneder har du skabt overblik og fremdrift i garantiarbejdet

Når du er godt inde i jobbet, har du:

  • etableret et klart overblik over alle igangværende garantisager og dine kerne-interessenter i organisationen
  • sikret stabil fremdrift i sagerne og tydelig koordinering på tværs af involverede parter
  • bidraget til implementering af et fælles garanti-framework på tværs af alle komponentgrupper
  • identificeret og igangsat forbedringer i processer, kontraktgrundlag og samarbejdsflader
  • understøttet en mere struktureret tilgang til dokumentation og sagsstyring.


Du arbejder struktureret og trives med at koordinere komplekse forløb

Du arbejder struktureret og trives med at koordinere komplekse forløb, hvor du skaber overblik og sikrer fremdrift. Du har erfaring med sagsbehandling eller -koordinering, kan læse en kontrakt og lave en god sagsfremstilling, og du arbejder systematisk med opfølgning og rapportering på fremdrift. Det er en fordel at have erfaring fra teknisk eller projektorienteret organisationer.

Du trives i samarbejde med mange interessenter og navigerer sikkert i tværgående samarbejder. Det er særligt vigtigt i et job som dette, hvor dit ansvar er at skabe og sikre samarbejde og fremdrift på tværs af faggrupper og koncernenheder.

Du har en analytisk tilgang til dine opgaver og motiveres af at identificere forbedringer i processer og det kontraktuelle. Derudover har du erfaring med – eller interesse for – systemer som SAP og sagsstyringsværktøjer.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 30. juli. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 10. august og 2. samtale i Fredericia 14. august.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Stine Skouby Asnæs, Senior manager på +4528749987 (sms i ugerne 27-30 for at aftale opkald).



Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.


Arbejdssted Fredericia
Kontakt Stine Skouby Asnæs Senior Manager

+45 2874 9987

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.