Frivilligleder til headspace på Rybners Gymnasium

Headspace v. Det Sociale Netværk

Vil du være med til at styrke unges trivsel – dér, hvor de er?
headspace Esbjerg søger en frivilligleder til vores indsats på Rybners Gymnasium.
Ca. 4-5 timer ugentligt
Frivilligleder til headspace på Rybners Gymnasium

Vil du bygge et stærkt frivilligt fællesskab – og styrke unges trivsel dér, hvor de er?

I Esbjerg samarbejder headspace og Rybners Tekniske Gymnasium og Erhvervsuddannelser om at styrke unges trivsel gennem fremskudt rådgivning på skolen hver onsdag kl. 9–14. I den forbindelse søger headspace Esbjerg en frivillig leder til indsatsen på Rybners. Du får en central rolle i et ambitiøst samarbejde mellem headspace og Rybners, hvor du er med til at opbygge et nyt frivilligmiljø og sikre, at indsatsen bliver bæredygtig på sigt

Tidsforbrug: ca. 4–5 timer om ugen (fleksibelt).

Stillingen er ulønnet, men giver stort ansvar, indflydelse og mulighed for at gøre en konkret forskel for unges trivsel.

Om headspace: headspace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-25 år. I headspace er ingen problemer for store eller små, og derfor har vi samtaler med unge om alt fra kærestesorger og konflikter i familien til svære følelser som ensomhed, bekymring og lavt selvværd. Vi hjælper allerede mange unge og med din hjælp, kan endnu flere få nogen at tale med.

Om rollen

Som frivilligleder på Rybners koordinerer du de ugentlige samtaler og sikrer, at tilbuddet er synligt og let tilgængeligt for eleverne. Du fungerer som bindeled mellem headspace og skolens personale.

Dine opgaver vil være

Koordinere frivilliges vagter og skabe overblik over den ugentlige rådgivning.

Bidrage til rekruttering, introduktion og fastholdelse af frivillige rådgivere.

Skabe trivsel, fællesskab og retning i frivilliggruppen.

Være bindeled mellem frivillige, headspace og skolens nøglepersoner.

Bidrage til synlighed gennem oplæg, events og aktiviteter på skolen

Indgå i rådgivningssamtaler med unge efter behov

Hvem er du?

Du behøver ikke være den tungeste faglige profil. Det vigtigste er, at du brænder for unges trivsel og motiveres af at gøre en forskel. Du arbejder struktureret, tager initiativ og er god til at skabe relationer. Erfaring med frivilligt arbejde, koordinering eller arbejde med unge er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

Et meningsfuldt frivilligjob i et stærkt fællesskab og mulighed for at gøre en konkret forskel,

Grundig oplæring og løbende faglig sparring fra headspace

Erfaring med ledelse af frivillige, koordinering og projektudvikling

En skriftlig udtalelse efter endt frivilligforløb til brug i CV, uddannelse eller job

Interesseret?

Send en kort motiveret ansøgning

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.