Head of Implementation til Personal Banking i Danske Bank
Danske Bank
Er du klar til at lede implementering og transformation af rådgivning i Danske Bank? Bliv en del af vores team og vær med til at skabe kommerciel effekt, udvikle rådgivningen og forme, hvordan forandringer implementeres på tværs af Personal Banking Danmark.
Danske Bank arbejder med at forbedre hvordan strategiske initiativer omsættes til mærkbar effekt i frontlinjen som led i Forward ’28-strategien. Arbejdet omfatter blandt andet ændringer i vores rådgivningsmodel, værktøjer, processer og måder at arbejde på i Personal Banking.
Vi søger en Head of Implementation til Advisory Support & Implementation i Personal Banking DK. I rollen skal du sikre fremdrift på implementeringsagendaen inden for rådgivning. Du skal også sikre, at strategiske prioriteter bliver forankret effektivt i forretningen.
Du kommer til at arbejde i et komplekst setup med mange interessenter og regulatoriske krav. Her er klar prioritering, stærk eksekvering og tæt opfølgning afgørende. Du vil lede et team på 10 dygtige specialister, der sikrer, at ændringer i produkter, værktøjer, processer og rådgivningsmodeller bliver implementeret effektivt i frontlinjen. Målet er, at forretningen realiserer de ønskede gevinster.
Dine ansvarsområder
Du skal sikre, at strategiske initiativer bliver til klare og effektive løsninger i frontlinjen. Implementeringen skal skabe reel adfærdsændring og kommerciel effekt.
Dine vigtigste ansvarsområder inkluderer:
- Drive AI-transformeringen af implementering og træning ved at bruge nye værktøjer og arbejdsformer, der kan skalere forandringer og øge adoption i frontlinjen
- Omsætte forretningens prioriteter til klare implementeringsplaner, kommunikation og konkrete handlinger
- Lede og udvikle implementeringsfunktionen og sikre solide kompetencer inden for planlægning, eksekvering, kommunikation og opfølgning
- Klæde frontlinjeledere og rådgivere på med kommunikation, træning og support, så de kan anvende nye løsninger i daglig rådgivning
- Bruge behavioral design til at skabe løsninger, der ændrer rådgivernes adfærd – ikke kun processer, men også det rådgiverne gør og siger i kundemøder
- Drive løbende forbedringer af rådgivningssetup, herunder processer, værktøjer og arbejdsformer, med fokus på enkelhed, kvalitet og brugervenlighed
- Håndtere interessenter på tværs af organisationen, herunder produktenheder, tribes og frontlinjeledelse
Du får ansvar for en central del af, hvordan forandringer bliver eksekveret i Personal Banking Danmark. Du skal sikre, at strategiske initiativer går fra planer til konkret effekt i kundemøder og rådgiveradfærd.
Et godt match
Du har solid erfaring med implementering, rådgivning eller forretningstransformation. Du forstår, hvordan strategi bliver omsat til eksekvering i en kompleks organisation. Du har:
- Stærk erfaring med implementering, transformation eller eksekvering af strategiske initiativer
- Forståelse for, hvordan adfærd formes i rådgivningssituationer, fx gennem incitamenter, værktøjer, kommunikation og træning
- Evne til at omsætte kompleksitet til klar struktur, planer og kommunikation
- Evne til at navigere i et stort interessentlandskab
- Ledelseserfaring og evne til at sætte retning, skabe alignment og sikre opfølgning
- Nysgerrighed og engagement for at bruge AI til at transformere arbejdsformer
- Flydende engelsk- og stærke danskkundskaber
Interesseret?
Hos Danske Bank bliver du en del af et velfungerende team. Vi har fokus på samarbejde, videndeling og rettidig eksekvering, så vi kan bidrage til bankens succes. Hvis du vil omsætte strategiske prioriteter til kommerciel effekt inden for rådgivning og skabe værdi i Personal Banking Danmark, så søg nu og bliv en del af vores team.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Johanna Cecilia Sax på [email protected] indtil d. 20. juli. Ansøgningsfristen er d. 30. juli, og vi holder samtaler løbende.