Vagtplanlægger til området for graviditet, fødsel og barsel på Sjællands Universitetshospital i Roskilde søges
Region Sjælland
Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling søger en dygtig vagtplanlægger, som trives med kompleks planlægning, prioriteringer og tæt samarbejde med både ledere og medarbejdere. Du bliver en del af Ledelsessekretariatet og får en vigtig rolle i at styrke vagtplanlægningen for de afsnit (fødegang og barsel herunder konsultationer), du får ansvaret for.
Stillingen er placeret på hospitalet i Roskilde, som flytter ind i nye bygninger i Køge i 2028.
Om stillingen
Vagtplanlægning er en nøglefunktion med stor betydning for både medarbejdere, arbejdsmiljø og økonomi. Derfor får du en central rolle i den daglige drift, og i arbejdet med at skabe gode, stabile og bæredygtige løsninger for både de ansatte og afsnittene.
Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at styrke planlægningsopgaven. Opgaven fordrer stor selvstændighed, men giver samtidig mulighed for at udvikle sig løbende.
Hverdagen rummer både langsigtet planlægning og hurtige ændringer ved fravær samt ferie. Det kræver, at du trives i et miljø, hvor overblik, struktur og tæt samarbejde er afgørende, og hvor din indsats gør en reel forskel i driften.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udarbejde grundplaner og vagtplaner, som overholder overenskomster og normtid, herunder sikre passende vagtplaner for dag, aften og nat året rundt
- Besvare spørgsmål omhandlende arbejdstidsplaner
- Yde administrativ understøttelse og formidling i forbindelse med nyansættelse (kursustilmelding, oprettelse mm.)
- Deltage i teamarbejde omkring udvikling af arbejdsgange for vagtplanlægningsopgaven
- Planlægge bæredygtig ferie for jordemødre, sygeplejersker og SSA
- Have tæt kontakt og dialog med både medarbejder og ledere
- Har erfaring med KMD vagtplanlægning, gerne med døgnbemanding fra sygehusvæsnet
- Har kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler særligt for jordemødre og sygeplejersker
- Arbejder struktureret og selvstændigt med sans for detaljen
- Kan overholde deadlines
- Trives med koordinering og mange samarbejdsflader
- Er serviceminded, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
- Er nysgerrig og motiveret for at arbejde med komplekse vagtplaner og arbejdsgange
- En central rolle i en vigtig driftsfunktion
- Mulighed for at få indflydelse på arbejdsgange og planlægningsprocesser
- Et specialiseret og fagligt stærkt miljø med tæt samarbejde med både medarbejdere, ledere og afdelingsledelse
- En arbejdsplads præget af hjælpsomhed, engagement og fælles ansvar
- Faglig udvikling og sparring i hverdagen
- Dygtige kollegaer og et godt socialt sammenhold
- En stor fleksibilitet i din arbejdsdag
Afdelingen er beliggende på tre hospitalsmatrikler i Roskilde, Nykøbing F og i Køge. Du vil have din primære funktion i Ledelsessekretariatet på Sjællands Universitetshospital i Roskilde med et tæt samarbejde med de klinisk ansvarlige. I Ledelsessekretariatet varetager vi bl.a. opgaver med relation til kommunikation, udvikling, data, lederunderstøttelse og kvalitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Sekretariatsleder Ane Bepler på telefon +45 23 36 78 87 i uge 28, 32 og 33
Chefjordemoder Anne Frandsen på telefon +45 23 32 79 13 i uge29, 30 og 31
Ansøgningsfrist er den 14. august 2026, forventede samtaler vil finde sted den 21. august.