Projektleder til Business Central
Fellowmind
Fellowmind er en softwareorienteret konsulentvirksomhed, der først og fremmest stræber efter at skabe meningsfulde forbindelser, værdifulde for alle involverede parter. Vi hjælper vores kunder med at accelerere deres digitale transformation ved hjælp af Microsofts brede vifte af løsninger, men det er menneskene, der gør forskellen.
Som ny kollega i Business Central teamet bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kollegaer. Men hvis du leder efter et team, hvor alle tænker, arbejder og kommunikerer på samme måde, så er vi nok ikke det rette match.
Vi tror nemlig ikke på, at stærke teams opstår ved at samle mennesker, der ligner hinanden. Tværtimod. Nogle af os er strukturerede planlæggere. Andre er kreative problemløsere. Nogle trives med detaljerne, mens andre motiveres af visionerne og de store linjer. Fælles for os er, at vi aktivt forsøger at se styrkerne i hinanden og skabe plads til, at den enkelte kan bringe sine erfaringer, perspektiver og personlighed i spil.
Vi ansætter derfor ikke kun på baggrund af faglige kompetencer og personlighedsprofiler. Vi leder efter mennesker, der kan bidrage til helheden. Mennesker, som med deres egen baggrund, erfaring og værktøjskasse tilfører noget til teamet, som gør os stærkere sammen, end vi ville være hver for sig.
Vi ser ikke efter en person, der passer ind i en form. Vi leder efter den næste brik til puslespillet.
Enhver kollega i BC teamet har ansvar, frihed og ret til at tage initiativer, der understøtter vores formål (at gøre alle BC-kunder glade!).
Om rollen som Projektleder
Som projektleder i Business Central bliver du ansvarlig for at drive implementerings- og udviklingsprojekter fra start til slut. Du sikrer fremdrift, overblik og kvalitet, men lige så vigtigt skaber du retning og engagement i projektteamet og hos kunden.
Du bliver det naturlige bindeled mellem kunde, konsulenter og øvrige interessenter, og du trives i at navigere i komplekse projekter, hvor både forretning og teknologi spiller sammen.
Dine Opgaver Vil Blandt Andet Være
- Planlægning og styring af Business Central-projekter fra analyse til go-live
- Dialog med kunder om behov, scope, fremdrift og forventninger
- Ledelse og koordinering af projektteams på tværs af kompetencer
- Sikring af kvalitet, økonomi og leverancer
- Bidrag til udvikling af vores projektmetodik og best practice
Vi Forestiller Os, At Du
- Har erfaring som projektleder – gerne fra IT- eller forretningsprojekter
- Fordelagtigt har erfaring med ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics 365 Business Central eller lignende
- Har en god forretningsforståelse og evner at skabe overblik i komplekse sammenhænge
- Er stærk kommunikativt og skaber tillid hos både kunder og kollegaer
- Trives med ansvar, og tager naturligt initiativ
Du er nysgerrig, handlekraftig og tager ansvar også når tingene ikke er helt definerede. Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og ser styrken i samarbejde.
Samtidig kan du se dig selv i en hverdag, hvor frihed og ansvar følges ad. Hvor du ikke bare driver projekter, men også er med til at forme måden, vi arbejder på.
Hos os er det vigtigt, at du kan og vil bidrage til fællesskabet. Både fagligt og menneskeligt.
Er du blevet nysgerrig?
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi indkalder løbende til samtaler.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mathias Madsen på telefon +45 23 32 42 90.