Marketing Manager
THE ORGANIC CRAVE
The Organic Crave Company har et stærkt brand og produkter, folk vælger igen og igen. Det, vi mangler, er en person, der ejer brandets stemme udadtil — konsekvent, kreativt og kommercielt.
Vi søger en Marketing Manager, der kan drive vores SoMe, udvikle og eksekvere kampagner og sikre, at vores salgsteam og retailpartnere altid har de rette materialer i hånden.
Det er en fuld brand manager-funktion — blot i et deltidsformat til at starte med.
Vi er åbne om det: 2–3 dage om ugen er startpunktet, ikke loftet. Virksomheden vokser, og rollen vokser med den. Er du den rette, er der ingen grund til at begrænse samarbejdet.
Rollen kort fortalt
Rapporterer til: Chief Executive Officer
Omfang: Part time — 2–3 dage om ugen. Mulighed for udvidelse i takt med virksomhedens vækst.
Lokation: Odense. Regelmæssig tilstedeværelse forventes, men hybridarbejde er muligt.
Ansvarsområder: Brand Management, SoMe, kampagner, salgsmaterialer og kategorimarkedsføring.
HVAD SUCCES SER UD EFTER 3, 6 OG 12 MÅNEDER
Inden for 3 måneder
- Du har sat dig ind i brandet, produktporteføljen og den eksisterende kommunikation — og har dit eget klare blik på, hvad der virker, og hvad der kan løftes.
- SoMe-tilstedeværelsen er struktureret med en fast indholdsstrategi, publiceringsrytme og tydelig visuel stemme.
- Du har kortlagt, hvilke salgsmaterialer og kampagneelementer der mangler eller skal opdateres.
- OC’s SoMe-kanaler vokser i rækkevidde og engagement, og indholdet er konsistent og on-brand.
- Den første kampagne er planlagt og eksekveret med klare mål og opfølgning på resultaterne.
- Salgsteamet og retailpartnerne har opdaterede og effektive materialer til brug i marken.
- OC’s brand er mere synligt og relevant hos forbrugerne — målt på følgere, engagement og brand recall.
- Der er etableret en løbende kampagnekalender, der kobler marketing og salg tæt sammen og understøtter både Danmark og Tyskland.
- Din rolle er blevet udvidet — i timer, ansvar eller begge dele.
Vi leder ikke efter en koordinator eller en assistent. Vi leder efter en erfaren brand manager, der har gjort dette før og kan løfte opgaven selvstændigt — bare på færre timer.
Krav fra dag ét
- Erfaring med brand management eller marketing inden for FMCG, food, retail eller en anden forbrugerorienteret kategori.
- Stærke SoMe-kompetencer. Du ved, hvad der virker på Instagram, LinkedIn og andre relevante kanaler, og du kan selv producere og planlægge indhold.
- Erfaring med at udvikle og eksekvere kampagner fra brief til lancering. Du kender processen og kan styre den.
- Evnen til at producere salgsmaterialer, retailaktiveringer og kategorimarkedsføring, der understøtter det kommercielle team.
- En selvstændig og initiativrig arbejdsstil. Du behøver ikke et stort team bag dig for at skabe resultater.
- Erfaring med organiske, bæredygtige eller purpose-drevne brands.
- Kendskab til det tyske marked og tysk forbrugeradfærd.
- Erfaring med e-commerce marketing eller DTC-kanaler.
- Fotografering, videoproduktion eller grafisk design som en del af din værktøjskasse.
- Tysk som arbejdssprog.
Der er ikke et marketingteam, du træder ind i. Du er — i første omgang — marketing.
Det betyder frihed til at sætte retningen, men det kræver også, at du er tryg ved at stå alene og prioritere skarpt inden for dine timer.
Grundlæggerne er tæt på brandet og har stærke holdninger til det. Det er en ressource — de kender produktet og forbrugeren bedre end nogen andre. Men det kræver også, at du kan lytte, udfordre konstruktivt og finde den rette balance mellem deres vision og din faglighed.
Om The Organic Crave Company
The Organic Crave Company er en dansk FMCG-virksomhed, grundlagt i 2020 og med base i Odense.
Vi udvikler og markedsfører certificeret økologiske snackprodukter med en klar mission: at gøre det nemt og lækkert at spise sundt — uden at gå på kompromis med smagen.
Vi er listet hos de førende retailkæder i Danmark og Tyskland med 18 aktive SKU’er og en ambition om at øge omsætningen til 75–100 mio. DKK.
Bag OC står grundlæggerne Jeppe, der har ansvar for Finance & Operations, og Rafael, der har ansvar for New Business & Innovation. Derudover har virksomheden en engageret ejerkreds — herunder en kapitalfond — med kapital og ambitioner til den næste vækstfase.
ROLLEDEFINITION
Du ejer den samlede marketingfunktion i OC.
Rollen dækker fire indbyrdes forbundne områder, og du prioriterer selv din tid mellem dem i tæt dialog med CEO.
- Brand og visuel identitet
- Forvalte og videreudvikle OC’s brand, herunder stemme, visuel identitet og kommunikationsplatform på tværs af kanaler.
- Sikre konsistens i alt, hvad OC kommunikerer udadtil — fra SoMe og emballage til salgsmaterialer.
- Aktivere OC’s autentiske og økologiske DNA som en kommerciel og kommunikativ styrke.
- Social Media og indholdsproduktion
- Eje OC’s SoMe-tilstedeværelse, herunder strategi, planlægning, produktion og publicering.
- Skabe organisk indhold, der engagerer, opbygger brand awareness og styrker forbrugerpræferencen.
- Følge løbende op på performance og justere indhold og kanalmix på baggrund af data.
- Vurdere og anbefale eventuel brug af influencere, samarbejder og betalt annoncering.
- Kampagner og aktivering
- Planlægge, briefe og eksekvere sæson- og produktkampagner — fra idé til go-live.
- Koordinere kampagneaktiviteter med salgsteamet og retailpartnerne, så marketing og handel trækker i samme retning.
- Følge op på kampagneresultater og systematisk omsætte læringen til fremtidige aktiveringer.
- Salgsstøtte og retailmarkedsføring
- Producere og vedligeholde salgsmaterialer, retailaktiveringer, kategoriargumenter og handelspræsentationer.
- Understøtte Key Account Manager og CEO i forberedelsen af retailmøder og listningspræsentationer.
- Sikre, at OC er synligt og velpositioneret i retailmiljøet — både fysisk og digitalt.
Du har høj energi og en ægte passion for brands og kommunikation. Du kan lide, at tingene sker hurtigt, og du er ikke bange for at kaste dig ud i noget, selvom rammerne ikke er 100 procent definerede.
Du er kreativ nok til at producere indhold, der stopper folk midt i deres scroll — og struktureret nok til at arbejde ud fra en plan, en kalender og et klart overblik over, hvad der virker.
Du er ikke enten kreativ eller struktureret. Du er begge dele.
Du trives i en lille organisation, hvor du er tæt på beslutningerne, produktet og de mennesker, der har bygget virksomheden. Og du ser deltidsformatet som en mulighed — ikke en begrænsning.
Vi Forestiller Os, At Du Er
Energisk og initiativrig Du sætter ting i gang, følger op og leverer — uden at skulle blive bedt om det to gange.
Kreativ og on-brand Du forstår, hvad OC’s brand står for, og kan omsætte det til indhold, der rammer forbrugeren.
Kommercielt orienteret Du kobler marketing til salg og forstår, at god marketing også driver hyldeandel, efterspørgsel og listninger.
Selvstændig og prioriteringsstærk Du kan styre dine egne projekter og bruge din tid effektivt inden for deltidsrammen.
Samarbejdsorienteret Du trives med et tæt samarbejde med grundlæggerne, CEO og salgsteamet i en lille organisation.
Stærk sprogligt Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Tysk er en fordel.