International projektleder til europæiske samarbejder og strategiske IT-initiativer

Energinet

Vil du spille en central rolle i at omsætte internationale samarbejder til konkrete løsninger, der har betydning for hele Energinet?

Som international projektleder arbejder du i krydsfeltet mellem IT, forretning og europæiske samarbejder – hvor du er med til at sikre, at internationale beslutninger bliver til konkrete projekter og værdiskabende leverancer i en dansk kontekst.

Velkommen til Control Center Solutions (CCS)

På kontoret i Fredericia bliver du en del af Control Center Solutions, der udvikler og drifter de IT-løsninger, som understøtter Energinets kontrolcentre og dermed den sikre overvågning og styring af el- og gassystemet. Området er tæt knyttet til den kritiske drift af energiinfrastrukturen og spiller en central rolle i at sikre stabile og fremtidssikrede løsninger.

Du indgår i et nyetableret team, der har ansvaret for at sikre fremdrift i implementeringen af nye compliancekrav på tværs af området. Derudover skal teamet styrke det strategiske fokus på kommende internationale og regulatoriske krav, så vi kan identificere og adressere nye behov tidligere og dermed stå bedre rustet til fremtidens krav.

Du får en central international rolle, som har betydning for hele forretningen

Som international projektleder driver og koordinerer du projekter, der udspringer af Energinets deltagelse i europæiske og nordiske samarbejder – særligt i relation til ENTSO-E’s Information & Communication Technologies Committee (ICTC) og Nordic IT (NIT).

Du sikrer, at internationale initiativer og krav omsættes til konkrete projekter og leverancer i Energinets IT-organisation. I rollen samarbejder du tæt med interne enheder i T&I og CCS samt øvrige dele af Energinet – og med eksterne samarbejdspartnere som andre TSO’er. Du får berøring med ledelsesniveauer og bidrager til sammenhæng og fælles retning på tværs.

Jobbet kræver, at du kan navigere i et interessentlandskab med mange behov, hvor du samler input og sikrer afstemning af prioriteringer.

Du vil bl.a.:

  • Lede og drive projekter relateret til internationale IT-initiativer og samarbejder
  • Sikre fremdrift og koordinering på tværs af T&I, CCS, Energinet og eksterne samarbejdspartnere
  • Oversætte internationale beslutninger og krav til konkrete aktiviteter og leverancer
  • Bidrage til koordinering af Energinets aktiviteter i fora som ICTC og NIT
  • Udarbejde beslutningsoplæg, status og ledelsesmateriale

Du får en rolle, hvor du binder internationale samarbejder sammen med vores konkrete IT-løsninger. Det betyder, at du er med til at sikre, at beslutninger fra europæiske fora faktisk skaber værdi i vores hverdag,” udtaler Chief Product Owner, Mikkel Ladegaard.

Du skaber resultater gennem relationer

Du trives i et internationalt og tværgående interessentlandskab og motiveres af at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder. Du arbejder struktureret, skaber overblik i komplekse opgaver og omsætter input til konkrete handlinger.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse og omkring 5 års erfaring med projektledelse
  • samarbejder godt og er motiveret for at opbygge relationer på tværs
  • kommunikerer klart og formidler komplekse problemstillinger til forskellige målgrupper
  • har erfaring med at navigere i et komplekst interessentlandskab og skabe fælles løsninger
  • kommunikerer sikkert på dansk og engelsk

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til energisektoren eller internationale samarbejder samt indsigt i TSO’er, DSO’er eller energisektorens samarbejdsstrukturer – men det er ikke et krav.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest 28. juli. Sæt allerede nu et forsigtigt kryds i kalenderen 7. august, hvor vi afholder 1. samtaler online, og 28. august hvor vi afholder 2. samtaler i Fredericia.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mikkel Ladegaard på
tlf. +45 2139 9235. Grundet sommerferie i ugerne 29 og 30 besvares opkald ikke i denne periode.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.



Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.


Arbejdssted Fredericia
Kontakt Mikkel Weyergang Ladegaard Chief Product Owner/Agile People Leader

+45 2139 9235

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.