Serviceleder – Industri El - Herning

Intego

Bliv en nøglespiller i vores industriservice

Motiveres du af at skabe resultater gennem mennesker, samarbejde og stærke kunderelationer? Har du lyst til at tage ansvar for et dygtigt team og være med til at udvikle vores el-serviceforretning? Så er det måske dig, vi søger som Serviceleder hos CBRE Teknisk Servicepartner.

En hverdag tæt på både mennesker og kunder

Som Serviceleder bliver du en central del af vores industriserviceafdeling, hvor du får ansvaret for et team af dygtige elektrikere og el-teknikere. Teamet løser service-, vedligeholds- og projektopgaver hos nogle af områdets største industrivirksomheder, og flere af medarbejderne er fast tilknyttet vores kunder.

Du får en alsidig hverdag, hvor ledelse, planlægning, teknisk sparring og kundepleje går hånd i hånd. Du bliver bindeleddet mellem kunder, medarbejdere og organisationen og får stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af dit område.

Vi samarbejder med større industrikunder og liberalt erhverv, og dit fokus bliver at udvikle de relationer, vi allerede har opbygget. Men vi er alle i salg og vil derfor også kunne have ny salg som et fokusområde. Alle vores kunder har forventninger om at vi afdækker deres behov skabe værdi gennem sparring og identificere nye muligheder. Dette gør os til en foretrukken samarbejdspartner for industrien.

Du bliver en del af et stærkt lederteam hvor udvikling, sparring, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Dine primære arbejdsopgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udvikle samarbejdet og identificere nye muligheder hos de kunder, vi allerede samarbejder med
  • Samarbejde med de øvrige serviceledere om ressourcer, kapacitet og udvikling af forretningen
  • Tæt dialog og opfølgning med vores industrikunder
  • Sparring med medarbejdere omkring tekniske løsninger og opgaver
  • Planlægning af bemanding og sikring af en effektiv drift
  • Daglig ledelse, koordinering og udvikling af et team på omkring 10 medarbejdere
  • Sikre høj kvalitet, sikkerhed og trivsel i den daglige opgaveløsning

Hvem er du?

Du har lysten til at tage ansvar, skabe relationer og motivere mennesker.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en el-teknisk baggrund, eksempelvis som elektriker
  • Har erfaring fra industrien eller teknisk service
  • Trives med kundekontakt og motiveres af at udvikle langvarige samarbejder
  • God til at skabe overblik i en travl hverdag
  • Er en naturlig holdspiller, som skaber engagement og gode relationer
  • Kommunikerer tydeligt og formår at skabe tillid hos både kunder og kolleger


Derfor skal du vælge CBRE Teknisk Servicepartner

Hos os bliver du en del af en landsdækkende virksomhed med mere end 700 medarbejdere, hvor høj faglighed, samarbejde og ordentlighed går hånd i hånd. Vi tror på frihed under ansvar, korte beslutningsveje og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og lykkes som et hold.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En spændende lederrolle med stor indflydelse på hverdagen
  • Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger og ledere både på lokationerne i midt men også på tværs af hele Danmark. For vi er étCBRE
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • En varieret hverdag med ansvar, frihed og tæt kundekontakt
  • En kultur præget af samarbejde, engagement, respekt og humor

Klar til at blive en del af holdet? - hvor vi sammen opnår mest!

Vi glæder os til at høre fra dig. Upload dit CV og eventuelt en kort ansøgning via vores rekrutteringssystem.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.