Teknisk kundeservicemedarbejder til Simply.com

team.blue Denmark

Hvem er vi?

Hos Simply.com leder vi efter en ny kollega til vores kundeserviceteam – en person, der har lyst til at hjælpe andre, brænder for at nørde med digitale løsninger og som trives med dialog, samarbejde og ansvar.

Du bliver en del af et team, der hver dag hjælper vores ca. 150.000 kunder med webhosting, e‑mails, domæner og hjemmesider. Mange af henvendelserne er tekniske, og vi ønsker derfor, at du har praktisk erfaring med mindst én af følgende områder:


  • WordPressplugins og -temaer – installere, tilpasse og fejlsøge.

  • Linuxhosting – forståelse af f.eks. .htaccess, SSH, FTP m.v.

  • Windowshosting – brug af IIS manager, webdeploy, Visual Studio etc.

  • PHPkodning (hobbyplan) – forståelse for fejlfinding og mindre udvikling.

  • CMSplatforme – PHP‑baserede (Drupal, Joomla, TYPO3) eller ASP/.NET‑baserede systemer.

  • MySQL – håndtering og fejlfinding af databaser, import/export mv.

  • DNS records – web og mail records (f.eks. DMARC, DKIM, SPF)

Udover de tekniske opgaver hjælper du også med at forklare komplekse problemstillinger på en enkel måde, berolige kunderne og guide dem gennem deres digitale udfordringer – og begge dele er lige vigtige hos os.

Din hverdag hos os

Som kundeservicemedarbejder hos Simply.com vil du blandt andet:

  • Hjælpe kunder via telefon og skriftlige henvendelser

  • Guide kunder i fx WordPress, e-mail-opsætning og webhosting

  • Følge op på sager og sikre, at kunden føler sig godt hjulpet hele vejen

  • Håndtere opfølgende kald og mindre ad hoc-opgaver

  • Bidrage til, at information og guides på vores hjemmeside er opdaterede og lette at forstå

  • Hjælpe kollegaer med tekniske spørgsmål– vi arbejder tæt sammen og deler viden

Du får en grundig introduktion til både systemer og arbejdsopgaver og bliver en del af et team, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lære i dit eget tempo. Oplæringen foregår på vores kontor i Skanderborg.

Hvem er du?

Vi er ikke så optagede af din uddannelsesbaggrund eller jobtitel – det vigtigste for os er din tilgang og motivation.

Måske har du erfaring fra kundeservice eller bureau, måske er du den der hjælper alle i familien med IT problemer, eller du har hjulpet klubben med at opsætte gamer computerne til LAN party.

Vi forestiller os, at du rammer godt på de fleste af disse punkter:

  • Stærk problemløser – kan spore fejl og formidle løsninger på et letforståeligt sprog.

  • Kundeservice‑orienteret – du trives med at hjælpe mennesker, også når teknikken er kompleks.

  • Godt overblik over internetteknologier – du har erfaring med webservere, mail‑opsætning og domænestyring.

  • Kan tale og skrive dansk og engelsk

  • Selvstændig, men team‑orienteret – du tager ansvar for dine sager, men hjælper også kollegaerne med videndeling.

  • Er nysgerrig, ansvarsbevidst og har lyst til at gøre en forskel for kunderne

Vi forventer ikke man kan det hele fra dag ét – vi lægger stor vægt på oplæring, samarbejde og lysten til at lære.

Hvorfor Simply.com?

Simply.com er en del af team.blue – en international tech-virksomhed med en flad struktur, korte beslutningsveje og fokus på fællesskab. I Danmark er vi ca. 200 kollegaer, og selvom vi vokser, har vi bevaret en uformel og hjælpsom kultur.

Vi tager kundeservice seriøst – og det gør vi sammen. Simply.com har en Trustpilot-score på 4,7 ud af 5 baseret på knap 10.000 anmeldelser, og den høje tilfredshed er et resultat af medarbejdere, der lytter, tager ansvar og hjælper hinanden med at give kunderne en god oplevelse – hver gang.

Hos os får du desuden:

  • God balance mellem arbejdsliv og privatliv

  • En virkelig lækker personalerestaurant med morgenmad, frokost og kaffe i særklasse

  • Sociale arrangementer og personaleture – også i mindre teams

  • Medarbejderfordele som fitness, frisør og massage/fysioterapi

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og idéer

Praktisk information

  • Arbejdstid: Hverdage mellem kl. 8–16

  • Arbejdssted: Højvangen 4, Skanderborg

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead Tim Holmvard[email protected].

Vi evaluerer og interviewer løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.