UX-designer med fokus på at skabe bedre brugeroplevelser i hjertet af elmarkedet
Energinet
Vil du være med til at forme brugeroplevelsen i Danmarks centrale it-system, der håndterer al data, priser og markedskommunikation på det danske elmarked? Og vil du arbejde med komplekse problemstillinger, hvor dine designvalg påvirker fremtidens digitale energiløsninger? Vi søger en UX-designer, der vil være med til at forbedre og videreudvikle DataHub og samtidig være med til at forme fremtidens løsninger inden for fleksibilitet på elmarkedet.
”Du kan se frem til et job, hvor ikke alt er defineret på forhånd, og hvor du i høj grad selv er med til at sætte retningen. Du arbejder i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og brugeroplevelse og kan sætte dit præg på både nye initiativer og eksisterende platforme,” fortæller afdelingsleder, Jakob Linde.
Vær med til at gøre komplekse systemer enklere
Energinets DataHub er en central platform i det danske elmarked, hvor professionelle brugere, såsom elleverandører og netselskaber, håndterer data og processer relateret til elforbrug og -produktion samt afregning. Samtidig er vi ved at udvikle flere nye løsninger, der bl.a. understøtter et fleksibelt elforbrug, hvor forbruget justeres i forhold til mængden af energi i elnettet.
Du bliver en del af et UX-miljø med tre erfarne UX’ere, der arbejder som et matrix-team på tværs af DataHub og ElOverblik. Det betyder, at du både får et tydeligt fagligt UX-fællesskab og et tæt samarbejde med de produktteams, hvor løsningerne bliver udviklet. Sammen har vi en bred værktøjskasse og forskellige ansvarsområder, men vi sparrer, reviewer og udvikler UX-retningen i fællesskab. Vi søger derfor en kollega, der kan bidrage til opgaveløsningen og løfte os yderligere - særligt inden for UX-writing og formidling i komplekse domæner.
Din rolle - fra indsigt til løsning
Du får en central rolle i at skabe sammenhængende og intuitive brugeroplevelser i et komplekst og B2B-orienteret system.
Dine opgaver omfatter at:
- Planlægge og gennemføre brugerresearch blandt professionelle aktører i elmarkedet
- Omsætte komplekse regler, data og processer til klare og forståelige brugeroplevelser
- Arbejde målrettet med UX-writing, så brugerne guides intuitivt i løsningen
- Udvikle og teste koncepter, flows og prototyper
- Forbedre eksisterende løsninger i DataHub med fokus på brugervenlighed og effektivitet
- Indgå i tæt samarbejde med udviklere, product owners og forretningsspecialister
- Facilitere discovery-aktiviteter og bidrage til fælles retning og prioritering
- Indgå aktivt i UX teamet med reviews og sparring
Vi leder efter dig, der
- Har flere års erfaring med UX-design – gerne fra komplekse eller regulerede domæner
- Har arbejdet med B2B-løsninger eller systemer med fagligt dygtige brugere
- Er erfaren figma-bruger
- Er nysgerrig og engageret på hvordan AI påvirker UX-arbejdet nu og i fremtiden
- Er stærk i UX-writing og kan gøre komplekst indhold enkelt og forståeligt
- Er nysgerrig på at forstå både brugere, forretning og tekniske rammer
- Kan arbejde datadrevet samt både analytisk og hands-on med designopgaver
- Trives i tværfagligt samarbejde og kan skabe fremdrift
Det er en fordel, hvis du har erfaring med domæner, hvor lovgivning, data og processer spiller tæt sammen, men det vigtigste er din evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse indenfor it-produktudvikling, digital konceptudvikling, digital design og interaktive digitale medier el. lignende.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 2. august. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 11. august og
2. samtale i Fredericia 20. august.
Din ansøgning skal desuden indeholde en case-beskrivelse på maks. en A4-side, hvor du beskriver en konkret UX-indsats, der har gjort en forskel. Du vælger selv vinklen, men vi ser gerne, at du reflekterer over proces, resultater og læring – herunder succeser, udfordringer og de indsigter, du tog med videre.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Jakob Linde på tlf. +45 2825 2685 (træffes pga. ferie ikke i ugerne 28-30).
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.
Du bliver en del af Energinet Datahub A/S, der er elmarkedets uvildige facilitator af konkurrence, innovation og grønne services med afsæt i Danmarks eneste nationale datasæt om forbrug og produktion. Selskabet driver og udvikler en række IT-services, herunder DataHub-systemet, Eloverblik og den kommende Energidelingsportal.e.
Arbejdssted Fredericia
Kontakt Jakob Linde Senior Manager
+45 2825 2685