Corporate Action Specialist
AL Sydbank
Vil du bringe dine kompetencer indenfor struktur og detaljer i spil og bidrage til at overvåge og sikre at udbetaling af udbytter, renter, nytegninger og øvrige ændringer til kundernes portefølje af værdipapirer gennemføres korrekt?
Det er alt sammen hvad vi i daglig tale kalder corporate actions og lige nu søger vi en administrativ profil til afdelingen Corporate Actions. For den rette kandidat vil der være mulighed for at opnå et højt vidensniveau og for kunne påvirke vores arbejdsmetoder og systemer.
Lyder dette som noget for dig, så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen
Du vil blive en del af et team, hvor du i samarbejde med dine kolleger overvåger og sikrer, at corporate actions som udbetaling af udbytter, renter, nytegninger m.v. gennemføres korrekt og rettidigt på vores kunders porteføljer.
Langt de fleste af AL Sydbanks corporate actions gennemføres automatisk. I det omfang at det ikke sker vil det være din opgave at fejlsøge, berige og tilpasse dem i samarbejde med AL Sydbanks depotbanker. Ud over det arbejder vi målrettet med at videreudvikle vores systemer og processer.
Du kan gennem din hverdag forvente, at
- Få et dybt indblik i en spændende verden omkring værdipapirer og håndtering af disse
- Være med til at sikre den daglige håndtering af corporate actions som renter, udbytter, nytegninger m.v. på aktier og obligationer
- Komme til at indgå i et fagligt miljø med daglig kontakt til kolleger internt på hovedkontoret, AL Sydbanks depotbanker samt andre banker
- Medvirke til udsendelse af information om corporate actions til investeringsrådgivere og kunder
- Få en spændende arbejdsdag med specialiserede og krævende administrative opgaver
- Skulle bidrage til at optimere og udvikle processer og systemer.
- Indgå i en flad organisation med korte beslutningsveje og stor indflydelse på eget arbejde
- Dit primære ind mødested vil være på hovedkontoret i Aabenraa, men rejseaktivitet til København skal forventes
Der kan være mange veje ind i jobbet som Corporate Action Specialist.
Måske er du nyuddannet og har en mellemlang uddannelse, gerne indenfor økonomi eller finansiering. Det kan også være du allerede har erfaring inden for den finansielle sektor, administration, revision, controlling eller andet og er på jagt efter dit nye drømmejob.
Først og fremmest er det vigtigt, at du er en administrativ profil, som er åben for at lære nyt og er motiveret af at specialisere sig indenfor et komplekst område, hvor struktur og detaljer er nøgleordene.
Desuden er det vigtigt for os at du sætter en ære i at tage ansvar for dine opgaver, dine kollegaer og går foran med et godt eksempel.
Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi tilpasser din onboarding, så du får den bedst mulige start i jobbet – uanset dit erfaringsniveau.
Om virksomheden
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen kan du i uge 28 og 33 kontakte afdelingsleder Charlotte Kjær Schmidt på 24 63 92 88 eller på mail [email protected]
Alternativt kan du i ugerne 29, 30 og 31 kontakte afdelingsdirektør Thomas Andersen på 29 29 87 61 og mail [email protected]
Vi har ansøgningsfrist 18. august, men afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.