Lyshøjskolen - Er du dansk-, engelsk- og historielærer med hjerte for unge mennesker?
Kolding Kommune
- Lyshøj Nord har med kort varsel fået en ledig stilling, og vi søger derfor en ny kollega med tiltrædelse pr. 1. august eller hurtigst muligt derefter.
Om stillingen
Du bliver en del af et stærkt udskolingsteam, hvor samarbejde og fælles ansvar er nøgleord. Vi vægter et bæredygtigt arbejdsmiljø med en balance, hvor der både er plads til individuel fleksibilitet og gode rammer for kollegafællesskabet.
På Lyshøjskolen arbejder vi målrettet med elevernes faglige udvikling og personlige dannelse – og vi søger en kollega, der brænder for netop dette.
Stillingen er tilknyttet vores udskolingsmatrikel, Lyshøj Nord, og omfatter undervisning i dansk, engelsk og historie på 7. og 9. årgang samt en delt klasselærerfunktion på 7. årgang.
Vi Lægger Vægt På, At Du
- Har stærke undervisningskompetencer i dansk, engelsk og historie.
- Er en tydelig og nærværende klasserumsleder med hjerte for eleverne
- Evner at skabe varieret og spændende undervisning
- Har lyst til at indgå i et tæt og engageret samarbejde omkring årgangsteam, fagudvalg og udvikling af idéer og læringsmiljøer
- Har fokus på elevernes trivsel, motivation og personlige udvikling
- Kan identificere dig med skolens værdigrundlag: tillid, trivsel, tolerance og respekt
- Mulighed for at blive en del af en stor skole med stærke fællesskaber og traditioner og en udskoling med et fantastisk ungemiljø
- En elev- og forældregruppe, der bakker op om skolen, fællesskabet og fagligheden
- Et stærkt fagligt sammenhold med engagerede kolleger, hvor der samtidig er plads til humor og fællesskab
- Fokus på udvikling gennem teamsamarbejde og fagudvalg
- Egen arbejdsplads, pc og iPhone
- Mulighed for at tilrettelægge forberedelse på skolen eller hjemme, når der ikke er møder eller fælles forberedelse
- En nærværende og kompetent ledelse og administration
På Lyshøjskolen mødes hver dag omkring 1060 elever og 100 engagerede medarbejdere om at skabe en skole, hvor faglighed, trivsel og fællesskab går hånd i hånd. Vi er en stor skole med mange muligheder – og samtidig et sted, hvor vi lægger vægt på, at alle føler sig set, hørt og som en vigtig del af fællesskabet.
Skolen er afdelingsopdelt i indskoling med SFO, mellemtrin og udskoling. I vores daglige arbejde tager vi afsæt i Kolding Kommunes børnesyn og visionen om ”God skole for alle”. Lyshøjskolens værdier, tillid, trivsel, tolerance og respekt, er ikke blot ord hos os – de er noget, vi arbejder aktivt med i mødet mellem elever, medarbejdere og forældre.
De seneste år har skolen gennemgået en større renovering, og i dag har vi inspirerende rammer både inde og ude. Gode læringsmiljøer, veludstyrede faglokaler og spændende udearealer med grønne områder og moderne legepladser giver plads til både fordybelse, nysgerrighed og fællesskab.
På Lyshøjskolen prioriterer vi et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på et stærkt teamsamarbejde, hvor vi udvikler undervisningen og understøtter hinanden i hverdagen. Som medarbejder bliver du en del af et engageret kollegafællesskab, hvor faglig sparring, hjælpsomhed og fælles ansvar for elevernes læring og trivsel er en naturlig del af kulturen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.
- Kontakt afdelingsleder Ruben Holm Hauge på 51 14 02 41 (På grund af sommerferien er det nemmest at sende en sms. Ruben vender tilbage, når det er muligt.)
Send din ansøgning og relevante bilag hurtigst muligt – dog senest søndag den 2. august 2026 via Kolding Kommunes jobportal.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, hvis det er muligt. Ellers afholdes samtaler tirsdag den 4. august.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk