Natur- og spildevandsmedarbejder til Greve Kommune

Greve Kommune

Greve Kommune søger en natur- og spildevandsmedarbejder, der har lyst til at arbejde med et bredt og spændende myndighedsområde i samarbejde med andre fagpersoner. Her får du faglige udfordringer på både natur- og spildevandsområdet, fleksibilitet og et godt fællesskab.

Stillingen er et genopslag, da vi ønsker at udvide ansøgergrundlaget. Har du tidligere søgt, vil du fortsat være i betragtning.

Om os

Enheden Natur og Miljø er en del af Center for Teknik og Miljø, som dækker kommunens tekniske opgaver. Natur og Miljø består pt. af ti medarbejdere.

Du bliver en del af et team med et højt fagligt niveau, hvor vi lægger vægt på samarbejde, videndeling og en uformel omgangstone. Vi har en travl hverdag, men også et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til et godt grin.

Dine opgaver

Hos os vil du primært arbejde med myndighedsopgaver på de to områder natur og spildevand. Opgaverne omfatter sagsbehandling, borgerhenvendelser, tilladelser og opfølgning. På spildevandsområdet arbejder du med projekter i tæt samarbejde med KLAR Forsyning, opfølgning på projekter i Spildevandsplanen, med påbud ved fejltilslutninger og andre uhensigtsmæssige forhold. Du kommer også til at deltage i udvikling af lokalplaner og ansøgninger om håndtering af overfladevand og spildevand ved nedsivning eller udledning. Du bidrager til det tværkommunale samarbejde, som værner om og forbedrer vandmiljøet i Køge Bugt, der lige er blevet Marin Naturnationalpark. På naturområdet handler det primært om afgørelser ifm. §3 tilladelser og diverse beskyttelseslinjer samt løbende ajourføring af natur registreringer samt bidrag på tværs i organisationen ved udvikling af projekter og planer.

Vi forestiller os, at du:
har en relevant naturfaglig, teknisk eller miljøfaglig uddannelse og interesse for spildevandsområdet

erfaring med myndighedsbehandling, miljøbeskyttelsesloven, GIS og databehandling på kommunalt niveau

arbejder struktureret, formidler fagligt stof klart og har kørekort til personbil

Vi lægger vægt på, at

Du har høj faglighed og hjælper til at styrke det faglige fællesskab på tværs

du skaber positive relationer og har en professionel dialog med borgere, rådgivere, virksomheder og forsyning

du kan se løsninger, trives med mange bolde i luften og er god til at bevare overblikket

du arbejder selvstændigt og struktureret, men samtidig er en holdspiller, der bidrager aktivt til teamet

Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og sparring er i højsædet, samt et spændende arbejdsområde med stor faglig variation.

Ansættelsen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge med flextid. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi har så vidt muligt mødefri om fredagen, hvor du kan arbejde hjemme.

Har du spørgsmål, kan du kontakte miljøsagsbehandler Tommy Koefoed i uge 27-28 på telefon 30663012 eller Astrid Krejbjerg Zierfuß i uge 29 på telefon 43973517.

Ansøgningsfrist: Ansøg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende. Stillingsopslagets ’sidste frist’ er således blot den dag, vi senest fjerner jobopslaget.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.