Release and Environment Lead

Alm. Brand Group

Har du stærk forståelse for DevOps, CI/CD og miljøstyring – og evnen til at skabe retning i en kompleks organisation? Er du drevet af at finde nye og smartere måder at arbejde på?


I Alm. Brand Group søger vi en fremsynet profil, der kan tage fagligt ansvar for vores tværgående arbejde med miljøer og releases. Hvis du motiveres af at skabe struktur, transparens og moderne løsninger og trives med samarbejde på tværs, er det her jobbet for dig.

Om stillingen
Du bliver en del af Udviklingssupport – en central afdeling, der driver fagligheder og platforme på tværs af organisationen inden for test, DevOps, integration, tooling samt miljø og release.

Vi arbejder ud fra mantraet “Vi gør det nemt at gøre det rigtigt”.

Din rolle bliver at sætte retning for, hvordan vi arbejder med releases og miljøer i hele organisationen. I dag findes der stærke kompetencer i de enkelte teams, men vi mangler en fælles tilgang og standarder. Her bliver du bindeleddet, der skaber overblik, sammenhæng og en mere ensartet måde at arbejde på.

Det her er ikke en klassisk release manager-rolle. Du skal ikke "bare" koordinere releases – du skal være med til at gentænke og forbedre, hvordan vi gør det. Med afsæt i DevOps og CI/CD arbejder du både strategisk og hands-on med at styrke automatisering, pipelines og miljøstyring, så det bliver nemmere for teams at levere kvalitet hurtigt og sikkert.

Du bliver desuden drivkraft i vores Community of Practice på området, hvor du samler organisationen, deler best practices og løfter det faglige niveau. Samtidig er du med til at sikre, at vores Ways of Working og Software Development Lifecycle bliver omsat til konkrete løsninger i værktøjer som GitHub og Jira – tæt på udviklernes hverdag.

Helt overordnet betyder det, at dine opgaver bliver, at:

  • Sætte retning for arbejdet med releases og miljøer på tværs af organisationen

  • Skabe struktur, transparens og enkle, fælles processer

  • Drive og udvikle Community of Practice for området

  • Omsætte Ways of Working og SDLC til konkrete løsninger i værktøjer og pipelines

  • Styrke og videreudvikle CI/CD, DevOps-principper og automatisering

  • Identificere og drive forbedringer – herunder bruge AI til smartere processer

  • Understøtte teams og gøre det nemt at levere sikkert og effektivt

Om dig
Du er en teknisk stærk og nysgerrig profil, der trives i krydsfeltet mellem strategi og praksis. Du har en god forståelse for DevOps, CI/CD og pipelines – og motiveres af at finde smartere, mere automatiserede måder at arbejde på.

Du er ikke kun optaget af at få tingene til at fungere i dag, men af hvordan de kan gøres bedre i morgen. Du udfordrer eksisterende processer og tager initiativ til forbedringer, der skaber reel værdi på tværs af teams.

Samtidig er du god til at skabe overblik og retning i komplekse organisationer. Du samarbejder naturligt med forskellige interessenter og samler folk om fælles løsninger og standarder.

For at blive en succes i rollen, forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med DevOps, CI/CD og pipelines

  • Har arbejdet med release- og miljøstyring i en kompleks organisation

  • Er struktureret og god til at skabe transparens og overblik

  • Trives med at arbejde tværgående og facilitere samarbejde

  • Har lyst til at drive faglig udvikling, fx gennem et Community of Practice

  • Har interesse for automatisering og nye teknologier – herunder AI

  • Du kommunikerer sikkert og ubesværet på både dansk og engelsk – både i skrift og tale

Du skaber ro og retning i det komplekse. Du tager ansvar, gør tingene forståelige og hjælper andre med at lykkes gennem samarbejde.

Vi tilbyder
Du får en central rolle med stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med softwareudvikling på tværs af organisationen – og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på vores fremtidige måde at levere software på.

Du bliver en del af et miljø med høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på kvalitet, forbedringer og nye teknologier – herunder AI.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og øvrige medarbejdergoder.

Sådan søger du
Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge. Derfor beder vi ikke om en lang ansøgning - men om dine svar på 4 spørgsmål. Det fortæller os langt mere om, hvordan du arbejder i hverdagen.

Det er hurtigere for dig. Og det giver os et meget skarpere billede af dig som Release & Environment Lead.

Så brug et øjeblik på spørgsmålene og send os dit CV - og lad os tage dialogen derfra.

Praktisk og hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Udviklingssupport, Allan Wohlgemuth, +45 29 26 92 99.

Han er på ferie, men kan kontaktes fra d. 20. juli, hvor du er velkommen til at ringe. I mellemtiden er du også velkommen til at sende en mail på: [email protected].

Vi forventer at holde første samtaler i uge 32 (fra d. 3. august).

Vi glæder os til at høre fra dig!


Til dig, der søger hos os

Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.

I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.


Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på
almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.