Fysisk stærk procesoperatør til nathold

Ferring Pharmaceuticals, Inc.

Job Description:

Vil du være en del af et engageret produktionsteam, hvor kvalitet, sikkerhed og godt samarbejde går hånd i hånd? Vi søger to procesoperatører til nathold, som vil være med til at sikre en stabil og effektiv produktion i et GMP-reguleret miljø.


Syntese – en del af Ferring Pharmaceuticals

Ferring Pharmaceuticals er en global, biofarmaceutisk leder inden for reproduktiv medicin, modersundhed og specialområder inden for gastroenterologi og urologi. Ferring driver 15 produktionssteder verden over - en af dem er Syntese. Vi ligger i Hvidovre og producerer mesalazin døgnet rundt.


Mesalazin er en aktiv farmaceutisk ingrediens (API), der anvendes i formuleringer til behandling af inflammatorisk tarmsygdom. Vi er anerkendt verden over for at levere stabil mesalazin af exceptionel kvalitet. Vi hjælper derved tusindvis af mennesker i Danmark og millioner på verdensplan, der lever med kronisk tarmbetændelse som Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

Hos Syntese vil du arbejde på stedet sammen med ca. 140 engagerede og højt kvalificerede kolleger i et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø.


En arbejdsnat hos Syntese A/S

Som procesoperatør bliver du en vigtig del af produktionen, hvor du arbejder med syntese, kemisk oprensning og final handling af produktet. Du vil blandt andet modtage og påfylde råvarer, starte recepter op via styresystemer, overvåge processer, udtage in-line prøver og sikre korrekt batch-dokumentation. Arbejdet foregår efter skrevne instruktioner og med stort fokus på sikkerhed, kvalitet og compliance.

Der er tale om et spændende job med flere forskellige funktioner i 12-timers vagter gennemsnitligt tre dage om ugen og en weekendvagt hver fjerde uge.

Rollen er praktisk og fysisk krævende, og du skal trives med arbejde, hvor der både er tempo, ansvar og behov for høj detaljegrad. Du bliver grundigt oplært, og der er planlagt SOP- og træningsforløb, før du arbejder selvstændigt i de enkelte områder.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra produktion og gerne en baggrund som industrioperatør, procesoperatør eller lignende. Erfaring fra pharma, fødevareproduktion, kemi eller anden reguleret produktion er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, sikkert og ansvarsbevidst.

  • Har produktionserfaring og trives med fysisk arbejde
  • Er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og følger instruktioner nøje
  • Har et stærkt sikkerhedsmindset og melder observationer og afvigelser
  • Er mødestabil, robust og kan håndtere perioder med travlhed
  • Trives i et tæt team, hvor man arbejder selvstændigt
  • Kan læse og skrive dansk samt forstå noget engelsk

Hvis du har kendskab til GMP, truckcertifikat eller erfaring med OT-systemer som Sattline, DeltaV eller 800xA er det en fordel, men ikke et krav.

Bliv en del af Syntese
En organisation med dedikerede medarbejdere, hvoraf mange har været med til at skabe den organisation, vi har i dag. Vi er en mindre virksomhed med en flad organisation og korte beslutningsprocesser, hvor der er mulighed for stor indflydelse. Samtidig er vi også en del af en større international koncern.

Du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling, vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, friske og søde kolleger, pensions-, flextids- og frokostordning, en kultur-/idrætsklub m.m.

Vil du vide mere?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, beder vi dig sende dit CV og en kort beskrivelse af din motivation for at søge, snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen, når vi har fundet det rette match.

Om Syntese og Ferring Pharmaceuticals

Syntese A/S er en af verdens største leverandører af Mesalazine/Mesalamine. Vi er ca. 140 medarbejdere, som arbejder med produktion, teknik og miljø, kvalitetskontrol og -sikring, logistik og administration/økonomi. Syntese A/S er en integreret del af Ferring Pharmaceuticals fabrikationsnetværk.

Ferring Pharmaceuticals er en forskningsdreven, specialiseret biofarmaceutisk gruppe som er forpligtet til at hjælpe mennesker verden over med at skabe familier og leve bedre liv. Hovedkvarteret ligger i Saint-Prex, Schweiz. Ferring er førende indenfor reproduktiv medicin og mødre sundhed, og i specialområder indenfor gastroenterologi urologi. Ferring har udviklet behandlinger for mødre og babyer i over 50 år og har en portefølje der dækker fra undfangelse til fødsel. Ferring er grundlagt i 1950, privatejet, og har mere end 8.500 ansatte på verdensplan. Ferring har datterselskaber i 50 lande og markedsfører produkter i 110 lande.

Du kan læse mere om virksomheden på www.syntese.dk samt www.ferring.com

Location:

Denmark API Production (Syntese)

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.