Key Account Manager

Dagrofa Foodservice

Dagrofa Foodservice er en af Danmarks førende foodservicegrossister og leverer fødevarer, inspiration og løsninger til professionelle køkkener over hele landet. Vi samarbejder med alt fra restauranter og caféer til kantiner, hoteller og offentlige institutioner, altid med fokus på kvalitet, nærvær og stærke partnerskaber.



Vores forretning er i vækst og derfor leder vi nu efter det rette match til en spændende og udviklende stilling som Key Account Manager.



Om rollen



Som Key Account Manager får du ansvaret for en portefølje af nogle af Dagrofa Foodservices største og mest strategiske kunder. Du bliver kundens primære sparringspartner og får ansvaret for både den kommercielle udvikling og den daglige relation.



Dine primære opgaver bliver blandt andet at:




  • Udvikle og eksekvere kundeplaner, der skaber vækst og øget lønsomhed.

  • Gennemføre kunde- og kontraktforhandlinger samt sikre implementering af nye aftaler.

  • Drive udbud og tilbudsprocesser i tæt samarbejde med interne specialister.

  • Analysere omsætning, indtjening og kundedata samt omsætte indsigter til konkrete initiativer.

  • Sikre en professionel onboarding af nye kunder og løbende udvikle eksisterende samarbejder.

  • Koordinere indsatser på tværs af kategori, indkøb, logistik, kundeservice, økonomi og marketing for at sikre den bedste kundeoplevelse.

  • Identificere nye forretningsmuligheder og være med til at udvikle Dagrofa Foodservices position hos vores største kunder.



Du refererer til markedschefen og bliver en del af et erfarent KAM-team med høje ambitioner. Rollen kræver, at du kan arbejde både strategisk og operationelt – den ene dag sidder du i en kontraktforhandling med en national kunde, den næste følger du op på implementering, logistik eller kommercielle udviklingsprojekter.



Du får stor frihed under ansvar, en bred kontaktflade i organisationen og mulighed for at præge udviklingen hos nogle af Danmarks mest professionelle foodservicekunder.



Hverdagen hos os



Hos Dagrofa Foodservice tager vi både vores kunder og vores arbejde seriøst, men vi mener samtidig, at det skal være sjovt at gå på arbejde Vi er ambitiøse på vores kunders vegne, og vi arbejder hver dag for at skabe værdi, udvikling og stærke partnerskaber. Vi arbejder tæt sammen på tværs af huset, deler viden og løfter i flok. Kulturen er uformel og præget af godt humør, hjælpsomhed og plads til mennesker, og vi tror på, at de bedste resultater skabes sammen.



Om dig



Du har erfaring fra en lignende rolle og en god forretningsforståelse. Du arbejder struktureret og datadrevet og trives med at omsætte analyser og indsigter til konkrete initiativer, der skaber værdi.



Du er en stærk samarbejdspartner, som bygger gode relationer på tværs af organisationen, og du motiveres af at skabe resultater sammen med andre. Samtidig er du nysgerrig, handlekraftig og tager ansvar, også når tempoet er højt, eller der skal ydes en ekstra indsats.



Hos os får du frihed til at tage ansvar, udvikle dig fagligt og sætte dit præg på en virksomhed med høje ambitioner. Vi arbejder professionelt, skaber resultater i fællesskab og tror på, at det skal være meningsfuldt og motiverende at gå på arbejde.



Arbejdssted

Din arbejdsplads vil være på vores terminal i Ishøj, men skal naturligvis også bruge tiden ude hos kunderne.



Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til markedschef Nabil Habhabi på telefon 30 74 10 19.



Send dit CV med motivation og fortæl hvorfor du brænder for salg og hvorfor du er en succesfuld salgsperson. Vi afholder løbende samtaler, og lukker rekrutteringen, når rette kandidater er fundet.



Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.