Studentermedhjælper til PPR Hvidovre – er det dig?

Hvidovre Kommune

Vi søger dig, der gerne vil have praktisk erfaring med stabsarbejde og ledelsesunderstøttelse i en politisk styret organisation – og som har lyst til og mod på at bidrage til udvikling af vores praksisnære PPR.

Om jobbet

PPR Hvidovre er i en rivende udvikling. Vi søger en studentermedhjælper til at hjælpe os mod, at PPR bliver endnu mere praksisnært og målrettet understøtter og præcisere samarbejdet med dagtilbud og skoler omkring sårbare og udsatte børn og unge. Målet er, at alle børn tilbydes en hverdag i dagtilbud og skoler, hvor vi er ambitiøse på deres vegne og deres chancelighed sikres af kompetente voksnes viden og daglige arbejde.

Vi søger en studentermedhjælper med interesse for og kompetencer til at være med-drivende i processer, skabelse af præcise budskaber i en overskuelig fremstilling, fremstilling af procesplaner mm. – mod at PPRs arbejde præciseres og formidles.

Nogle af vores nøgleord til stillingen og funktionen er:

Data/indsamling og analyse, fremstilling af overblik og materialer til formidling, procedurebeskrivelser, videns indsamling af baggrundsmaterialer og udarbejdelse af informationsmateriale til belysning af udvalgte temaer og processer.

Opgaveeksempler er procedure for rekruttering og on-boarding af medarbejdere i PPR Hvidovre, procedure for brug af data for PPRs indsats omkring skolestartere, procedure for og datooversigt over lettere tilgængelige behandlingstilbud, vedligeholdelse af dataark over ressourcefordeling, klargøring af sagsagter til visitationer og lignende.

Alt sammen i tæt samarbejde med PPRs ledelse, administration og medarbejdere.

Nyoprettet fast stilling

Stillingen er nyoprettet og en fast stilling – med placering tæt på ledelsen. Vi søger dig, som har lyst til at være hos os i mindst 2 år, med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 16 timer.

Du får selvfølgelig mulighed for at tilpasse din arbejdstid efter studie og eksaminer.

Relevante studieretninger

Jobbet er ideelt for dig der fx læser HA, statskundskab, projekt- og forandringsledelse, eller en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvor du ønsker at få praktisk erfaring med den kommunale forvaltning.

Om PPR Hvidovre

I Hvidovre Kommune er vi fælles om børnene og tager fælles ansvar for at understøtte, at børns trivsel, læring, udvikling og dannelse kan gå hånd i hånd. Vi har fokus på udvikling i konteksten omkring børn og unge, og udvikler PPR indsatser, der styrker en brobygning mellem special- og almenpædagogik, for herigennem at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i de pædagogiske læringsmiljøer.

I PPR er ansat logopæder, psykologfaglige medarbejdere, specialpædagogiske konsulenter, børnefysioterapeuter, samt en administration og ledelsen. Du vil blive en del af et kompetent og engageret tværfagligt PPR-team, hvor udvikling, fagligt fællesskab og arbejdsglæde er en vigtig del af hverdagen.

Du skal kunne arbejde selvstændigt i et tæt samarbejde med ledelsen, administrationen, faglige kollegaer i PPR samt i den øvrige del af organisationen. Du får kontorplads i vores PPR-lokaler, tæt på Hvidovre Rådhus.

PPR er forankret i Center for Skole og Uddannelse (SKO), og har derudover et tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i Center for Børn og Familier (BOF).

Yderligere oplysninger

Stillingen er på 16 timer ugentligt.

Løn og ansættelse er ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 1. august 2026

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 7. august fra klokken 12 og/eller tirsdag den 12. august fra klokken 9.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt vi vil tilbyde ansættelse.

For yderligere oplysninger eller ved afklarende spørgsmål er du er velkommen til at kontakte Konst. PPR leder Nanna Lauesgaard på mobil: 51587892 (Nanna holder ferie fra 1-28 juli) tværfaglig leder i PPR-område Nord Frederik Kiørboe på mobil: 25 52 97 66 (Frederik holder ferie i uge 28-31) eller tværfaglig leder i PPR-område Syd Trine Winkel på mobil: 93 51 62 72 (Trine holder ferie fra 8.7. – 5.8.).

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.