Schou søger Sales Coordinator - New Bizz
Schou
- Vi søger en detaljeorienteret og struktureret Sales Coordinator, der med stærke sproglige og kommunikative evner kan støtte vores salgsteam og være bindeled mellem afdelinger og 2 af vores større internationale kunder.
Som Sales Coordinator hos Schou A/S bliver du en del af en dynamisk eksportafdeling. Du får en alsidig hverdag med mange kontaktflader – både internt og eksternt – og skal være med til at sikre, at vores ordrer håndteres gnidningsfrit fra start til slut. Din rolle bliver central i at støtte vores Key Account Managers og sørge for den daglige kommunikation med kunder og interne samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver
- Koordinering og håndtering af ordrer fra start til slut for en fastlagt kundeportefølje.
- Sikring af at ordreprocesser forløber smidigt og effektivt.
- Sikring af kundens godkendelse af varer, emballager og andre nødvendige dokumenter.
- Kommunikation og samarbejde på tværs af interne funktioner.
- Kommunikation med kunder vedrørende ordrer, vareprøver og godkendelser.
- Support og backup for øvrige salgskoordinatorer.
- Ordretastning og opfølgning.
- Kommunikerer flydende på engelsk i både skrift og tale. Kendskab til tysk vil være et stort plus.
- Har erfaring med ordrehåndtering og administrative processer.
- Er systematisk, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket.
- Du har en god evne til at gennemskue problemstillinger og tænker i løsninger.
- Du er en holdspiller med positiv energi, der gør det behageligt at arbejde sammen med dig.
Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og derfor gør vi vores for, at du trives i din rolle. Schous værdier er ikke bare ord på et stykke papir - de er en del af vores hverdag og måden, vi arbejder sammen på. “Vi lykkes sammen”, fordi de bedste løsninger skabes, når vi deler viden, spiller hinanden gode og tør invitere andre ind. “Vi tager ejerskab” og ansvar hele vejen fra idé til resultat og handler med tydelighed og handlekraft. Og “Vi skaber den gode handel”, fordi købmandskab er en del af vores DNA - altid med fokus på at skabe reel værdi for både kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor der er plads til ambitioner, respekt for forskellighed og fokus på at gøre det komplekse enkelt. Vi holder tempoet, fejrer succeserne og tror på, at trivsel, tillid og godt samarbejde er fundamentet for stærke og holdbare resultater.
Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.
- Fleksibilitet – med mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Personalearrangementer, både sommer og vinter.
- En lækker frokost- og frugtordning.
- En attraktiv sundhedsordning.
Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Sales Manager Claus Lundtofte på tlf. +45 4414 9342.
Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter inden for hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med et 6.000 m² stort showroom, og vi råder over 80.000 m² lager i Vision Park, Kolding, hvor vores hovedkontor også er placeret. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Sydafrika og Tyskland, samt en betydelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.
Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I Vision Park har vi faciliteter som padel- og pickleballbaner samt et fitnesscenter til rådighed for vores medarbejdere. Hos Schou bliver man en del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Læs mere på www.schou.com