Key Account Manager – Småmøbler

Schou

  • Er du drevet af at skabe det gode salg – og motiveres du af et stort, selvstændigt ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter.

Som Key Account Manager – Småmøbler får du det kommercielle ansvar for Schous største kunde på det danske marked. Du bliver en nøglespiller med selvstændigt KAM-ansvar, hvor du driver salget, udvikler kategorien og skaber vækst i tæt partnerskab med kunden - og i strategisk sparring med Head of Sales.

Din rolle

Du bliver ansvarlig for udviklingen af småmøbelkategorien (træ, metal, polstring m.v.) – fra idé og sourcing til salg og opfølgning. Du arbejder selvstændigt med kunden og driver dine egne forhandlinger, samtidig med at du sikrer en stærk kobling til indkøb og leverandørleddet – og løbende sparrer med Head of Sales om retning, prioriteringer og udvikling af forretningen.

  • Du ejer kundeansvaret.
  • Du driver forretningen end-to-end.
  • Du arbejder tæt med indkøbsafdeling og produktudvikler.

Dine primære opgaver

  • Drive og udvikle salget hos Schous største kunde hvor du opbygger stærke, langsigtede kunderelationer.
  • Gennemføre selvstændige forhandlinger af priser og kontrakter.
  • Udarbejde tilbud baseret på dybdegående kalkulationer.
  • Styre licitationer og prissætning i tæt samspil med indkøb.
  • Arbejde aktivt med sourcing og leverandørsamarbejde - særligt i Østen.
  • Drive projektsalg fra idé, udvikling og produktion til færdigt salg.
  • Koordinere tæt med indkøb, koordinatorer og øvrige KAM-kolleger.
  • Sikre kvalitet, håndtere reklamationer og følge op på produkter.
  • Indgå i løbende sparring med Head of Sales om kommercielle prioriteringer.
  • Deltage i messer og leverandørbesøg (ca. 30-40 rejsedage årligt).

Din profil

  • Har 3-5+ års erfaring som KAM, Category Buyer eller lignende.
  • Har dokumenteret erfaring med indendørsmøbler.
  • Har stærk erfaring med sourcing og samarbejde i Østen (krav).
  • Har en solid indkøbsfaglig baggrund og forstår cost breakdowns og forhandling i dybden.
  • Har erfaring med projektsalg – fra udvikling til færdig levering.
  • Har en stærk kommerciel forståelse og evne til at skabe resultater.
  • Forstår værdikæden fra leverandør til kunde.

Derudover genkender du dig selv i følgende:

  • En stærk forhandler med tyngde.
  • Selvkørende og trives med stort ansvar.
  • Kommercielt skarp og resultatorienteret.
  • Analytisk og struktureret.
  • En teamplayer med forståelse for hele værdikæden.
  • Trendorienteret og nysgerrig på markedet.

Kom med ombord

Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og derfor gør vi vores for, at du trives i din rolle. Schous værdier er ikke bare ord på et stykke papir - de er en del af vores hverdag og måden, vi arbejder sammen på. “Vi lykkes sammen”, fordi de bedste løsninger skabes, når vi deler viden, spiller hinanden gode og tør invitere andre ind. “Vi tager ejerskab” og ansvar hele vejen fra idé til resultat og handler med tydelighed og handlekraft. Og “Vi skaber den gode handel”, fordi købmandskab er en del af vores DNA - altid med fokus på at skabe reel værdi for både kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor der er plads til ambitioner, respekt for forskellighed og fokus på at gøre det komplekse enkelt. Vi holder tempoet, fejrer succeserne og tror på, at trivsel, tillid og godt samarbejde er fundamentet for stærke og holdbare resultater.

Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.

  • Fleksibilitet – med mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Personalearrangementer, både sommer og vinter.
  • En lækker frokost- og frugtordning.
  • En attraktiv sundhedsordning.

Vil du også være en del af Schou?

Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Head of Sales, Brian Kristensen på tlf. +45 2826 8310.

Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter inden for hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med et 6.000 m² stort showroom, og vi råder over 80.000 m² lager i Vision Park, Kolding, hvor vores hovedkontor også er placeret. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Sydafrika og Tyskland, samt en betydelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.

Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I Vision Park har vi faciliteter som padel- og pickleballbaner samt et fitnesscenter til rådighed for vores medarbejdere. Hos Schou bliver man en del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø med rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Læs mere på www.schou.com

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.