Projektleder til investeringsprojekter i den grønne omstilling

Energinet

Vil du være med til at realisere nogle af Danmarks vigtigste energiinvesteringer? I afdelingerne Projektmodning Øst og Vest arbejder vi i de tidlige faser af Energinets el- og gasinfrastrukturprojekter – der, hvor idéer bliver til reelle beslutninger, og fremtidens grønne energisystem tager form. Du bliver en del af to sammentømrede, sociale afdelinger, hvor vi sparrer med hinanden, støtter kolleger og i fællesskab udvikler projekter til gavn for samfundet.

Du skaber fremdrift i Energinets modningsprojekter

På kontoret i Ballerup eller Fredericia bliver du en del af afdelingen Projektmodning Øst eller Projektmodning Vest med samlet 16 engagerede projektledere. Du leder modningsprojekter fra opstart til investeringsgodkendelse og har ansvaret for at udarbejde beslutningsgrundlag for Energinets el- og gasinfrastruktur, lige fra større strategiske projekter til reinvesteringer af eksisterende ledninger og stationer.

Du er ansvarlig for projektledelse fra projekterne initieres og frem til investeringsgodkendelse og fremsendelse af miljøansøgninger. Du har snitflader til og samarbejde med mange dele af Energinet. Du sikrer fremdrift på projekterne, og at leverancer fra de øvrige dele af huset leveres til tiden og til den aftalte kvalitet.

Du har ansvar for at tilvejebringe investeringsbeslutning for Energinets infrastrukturinvesteringer for el og gas, hvor du sammen med resten af projektholdet står for at:

  • Initiere projekter med udarbejdelse af rationale, problemidentifikation, ressource-forespørgsler m.m.
  • Facilitere analyser for at finde den mest egnede løsning på den identificerede problemstilling
  • Sikre den projektspecifikke dialog med eksterne interessenter, fx netselskaber og relevante myndigheder
  • Koordinere teknisk design og risikovurdering af de(n) valgte løsning(er)
  • Sikre udarbejdelse og afsendelse af relevante myndighedsansøgninger
  • Sikre at projektet er bygbart ved overdragelse til etablering
  • Udarbejde business case og sagsfremstilling for investeringsbeslutninger

Efter det første år i jobbet har du et solidt greb om Energinets modningsprocesser og er godt i gang med egne projekter fra opstart til endelig godkendelse. Samtidig har du skabt gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.

Erfaring med projektledelse eller infrastrukturprojekter

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse indenfor stærkstrøm, energiteknologi eller samfunds-/selskabsøkonomi samt evt. projektledelseserfaring fra infrastrukturprojekter.

Det vigtigste er, at du:

  • kan sikre fremdrift i komplekse projekter gennem struktur og overblik
  • er nysgerrig og trives i et miljø med højt fagligt niveau
  • evner at omsætte tekniske analyser til klare anbefalinger
  • kan formidle løsninger og beslutningsgrundlag skriftligt og mundtligt til både tekniske og ikke-tekniske interessenter – på dansk og også gerne på engelsk
  • har fokus på fælles mål og skaber gode samarbejdsrelationer

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 5. august. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 10. og 11. august, hvor vi holder 1. samtale online, og
14. og 17. august, hvor vi holder 2. samtale i hhv. Ballerup og Fredericia.

I ansøgningen ønsker vi, at du beskriver en case fra et tidligere job, hvor du har arbejdet med at sikre kvalitet og fremdrift i projekter.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder for Projektmodning Vest, Meta Reimer Brødsted
på tlf. +45 3142 7866 eller afdelingsleder for Projektmodning Øst, Thomas Kjærsgaard Sørensen på tlf. +45 3067 4725.
Bemærk venligst, at begge ikke træffes 11. juli – 2. august pga. sommerferie.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.



Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.


Arbejdssted Fredericia, Ballerup
Kontakt Thomas Kjærsgaard Sørensen Manager

+45 3067 4725

Meta Reimer Brødsted Senior Manager

+45 3142 7866

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.