Handelselev
Vindunor A/S
Vil du have en karriere i salg og kundeservice? Hos Vindunor søger vi en motiveret handelselev til vores kontor og flotte udstilling i Rødovre. Du bliver en del af en dansk, familieejet virksomhed, hvor nordjysk nærvær og ordentlighed gennemsyrer kulturen, og hvor produktionen i Nordjylland sikrer kvalitet og pålidelighed.
Om jobbet
Som handelselev hos Vindunor i Rødovre bliver du en vigtig del af vores tilstedeværelse på Sjælland. Dit elevforløb løber over 2 år og inkluderer skoleophold. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave, som du forsvarer. Du får en fast mentor, som følger dig gennem hele din elevtid, og du indgår i et miljø med både faglig udvikling og ansvar. Vi samler desuden alle virksomhedens elever 1-2 gange årligt til elevdage på tværs af vores lokationer, med både faglige og sociale aktiviteter, så vi sammen skaber en god kultur på tværs af vores lokationer i Hjørring, Århus og Rødovre.
Dine Opgaver
Som handelselev i Rødovre bliver du en del af et engageret team, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. vil være:
- Tilbudsregistrering: Håndtering og registrering af tilbud
- Opfølgning: Koordinering og opfølgning på tilbud og ordrer
- Kundekontakt: Telefonisk og skriftlig rådgivning til kunder samt fremvisning af produkter i showroomet
- Samarbejde: Støtte de eksterne sælgere og sikre en effektiv salgsproces
Du er smilende, hjælpsom og klar på at lære. Vi lægger vægt på, at du:
- Trives med kundekontakt og kan tale med mange forskellige mennesker
- Er mødestabil, serviceminded og struktureret
- Har flair for IT og sans for detaljer
- Har afsluttet HHX, EUX, EUD eller STX med EUS-forløb (eller er på vej til det)
- Måske har erfaring fra byggebranchen – men det er ikke et krav
Dette er en spændende mulighed for at blive en del af Vindunors rejse på Sjælland, hvor du får en central rolle i at opbygge og styrke vores position i området. Du bliver specialist i døre og vinduer og lærer at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere. Den viden du kan bidrage til vores kunder med, er med til at påvirke arkitekturen i Danmark. Uddannelsen er attraktiv og den viden og ekspertise du løbende opbygger, kan overføres til mange brancher. Du ansættes på ordentlige vilkår og har fri i weekenden.
Arbejdsted: Rødovre
Ansøgningsfrist: Snarest muligt – vi afholder samtaler løbende.
Send din ansøgning og CV til Stephanie Elkjær, [email protected].
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Intern salgschef, Jesper Larsen på 61709113.