IT-supporter (level 2)

Asgaard Recruitment

Om stillingen

Hos MidtVest IT A/S søger vi en engageret og teknisk stærk IT-supporter (Level 2), der har lyst til at blive en central del af vores team i Herning. Du motiveres af at løse tekniske udfordringer, skabe værdi for kunderne og bidrage til udviklingen af både interne processer og nye løsninger. Stillingen er nyoprettet og giver dig en unik mulighed for at sætte dit eget præg på rollen.

Du bliver en vigtig sparringspartner for virksomhedens teknikere og får en varieret hverdag, hvor du både arbejder med teknisk support til vores kunder, interne projekter og implementeringer af nye løsninger, der løfter vores afdelinger både sikkerhedsmæssigt, teknisk, effektivitetsmæssigt og bidrager til mere arbejdsglæde.

Du refererer direkte til Peter, som grundlagde MidtVest IT A/S tilbage i 2008 og som i dag er daglig leder af Herning afdelingen samt partner. Med en flad organisation og korte beslutningsveje får du stor indflydelse på både din egen rolle og den fortsatte udvikling af virksomheden. Gode idéer bliver lyttet til - og omsat til handling.

Roller og opgaver

I rollen er der mulighed for at tage del i forskelligartede opgaver, hvor én dag sjældent er ens. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Håndtering af tekniske supporthenvendelser via telefon, mail og fjernsupport.

  • Fejlsøgning og løsning af mere komplekse IT-problemer remote (2nd level support).

  • Implementering af nye IT-løsninger og interne systemer.

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation samt optimering af arbejdsgange.

  • Automatisering og effektivisering af interne processer og services.

  • Teknisk sparring og assistance til virksomhedens konsulenter i forbindelse med kundeprojekter.

  • Ad-Hoc opgaver on-site hos kunden efter behov.

Bliv en del af en spændende vækstrejse

MidtVest IT A/S blev en del af FLC Danmark ApS ved årsskiftet, hvilket giver nye muligheder for både virksomheden, medarbejderne og vores kunder. Som medarbejder i Herning bliver du en del af en afdeling i udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på processer, arbejdsgange og din egen rolle.

Du bliver en del af et mindre, erfarent og dedikeret team i Herning med fem kollegaer. Her er der korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab.

Teamet har arbejdet tæt sammen i mere end 10 år, hvilket skaber en tryg hverdag med et stærkt fagligt fundament og stor vilje til at hjælpe hinanden.

Samtidig får du et stærkt bagland i Aarhus, hvor du kan trække på specialister, fælles værktøjer og en større organisation – uden at miste den lokale forankring og nærheden til kunderne. Sammen arbejder vi på at samle det bedste fra to stærke virksomheder og udvikle os til ét samlet brand på sigt – med to lokationer og stærke rødder i både Herning og Aarhus.


Hvad tilbyder virksomheden

  • En uformel kultur med korte beslutningsveje.

  • Et stærkt fagligt fællesskab med kollegaer i både Herning og Aarhus.

  • Faglig udvikling samt stærke kompetencer, gennem kurser og certificeringer.

  • Fejring af mærkedage og fødselsdage (mærkedag er den dato, man er startet).

  • Sociale arrangementer flere gange årligt samt fælles morgenmad hver fredag.

Hvem er du

Vi forestiller os, at du har erfaring med IT-support, drift eller teknisk kundeservice og har en baggrund som eksempelvis IT-supporter, datatekniker eller lignende med nogle års erfaring. Du har et godt kendskab til Microsoft 365, Windows-miljøer og gerne både cloud- og on-premise-løsninger.


Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende områder:

  • Microsoft 365 og Entra ID

  • Windows Server og Active Directory

  • Intune og endpoint management

  • Netværk, firewalls og VPN – Fortinet og Unifi er en fordel

  • Backup og sikkerhed

  • Dokumentation og standardisering af arbejdsgange


Som person er du serviceorienteret, nysgerrig og ansvarsbevidst. Du er tryg i dialogen med kunder og kollegaer og trives i en hverdag, hvor kunden sættes først. Du bevarer overblikket, også når tempoet er højt, og du følger dine opgaver til dørs.

Du arbejder struktureret og har forståelse for, at god dokumentation er en vigtig del af en professionel IT-leverance. Samtidig er du fagligt ambitiøs og motiveres af at udvikle dig gennem sparring, kurser, certificeringer og nye teknologier.

Du får fast tilknytning til kontoret i Herning, hvor du indimellem også skal trives med at sidde alene, da teknikerne ofte er ude hos kunder. Derudover vil der være mulighed for at besøge afdelingen i Aarhus efter behov.

Om virksomheden
MidtVest IT A/S er en dansk og ejerledet IT-virksomhed som hjælper danske erhvervskunder med rådgivning, design, implementering, drift, support og løbende vedligeholdelse af IT-løsninger på tværs af cloud, hosting og on-premise-miljøer.

MidtVest IT A/S er kendt for langvarige kunderelationer, høj faglig kvalitet og en tæt dialog med kunderne. Fokus er at levere stabile, sikre og værdiskabende IT-løsninger, hvor tillid, transparens og kundetilfredshed er centrale elementer.

MidtVest IT A/S er i dag en del af FLC Danmark ApS. Sammen står vi stærkere med flere specialister, flere kompetencer og et fælles mål om at udvikle moderne IT-løsninger til danske virksomheder.

Læs mere om MidtVest IT A/S og FLC Danmark ApS her: https://karriere.flc.dk

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.