Stud.jur. til Udbudsret

Lund Elmer Sandager

Hos Lund Elmer Sandager (LES) er vi mere end et advokatfirma. Vi mener, at forretning ikke er noget, der sker mellem virksomheder. Det sker mellem mennesker. Og vi tror fuldt og fast på, at dét, der adskiller os fra andre dygtige advokater, er vores medarbejdere. Som hver og én tænker i løsninger. Som tror på, at tillid og tilgængelighed ikke er slidte fraser, men fundamentet for samarbejde.

Din mission

Vi søger en 1. eller 2. års advokatfuldmægtig med opstart den 1. september eller 1. oktober 2026, som allerede har opnået erfaring med udbudsretten og ønsker at udvikle sig yderligere inden for området. Har du samtidig interesse for entrepriseretten, er det en fordel.

Du bliver en del af vores afdeling for entreprise- og udbudsret, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne specialister om rådgivning af både offentlige ordregivere og private virksomheder vedr. kontrakter om både bygge- og anlægsopgaver, varer og tjenesteydelser samt om IT-kontrakter. Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø med høj kvalitet, stor vidensdeling og mulighed for tidligt ansvar. Du får direkte klientkontakt, bliver involveret i komplekse sager og får gode muligheder for at opbygge en stærk specialisering inden for udbudsretten.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • rådgivning om udbudsretlige problemstillinger gennem hele udbudsprocessen
  • udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale og kontraktgrundlag
  • rådgivning om og udarbejdelse af kontrakter, herunder fortolkning og kontraktopfølgning
  • bistand i klagesager ved Klagenævnet for Udbud
  • rådgivning om entrepriseretlige spørgsmål i tilknytning til udbudsprojekter.

Vi forestiller os, at du

  • er 1. eller 2. års advokatfuldmægtig
  • har praktisk erfaring med udbudsret, enten fra et advokatfirma, en offentlig myndighed eller en større virksomhed
  • har interesse for eller erfaring med entrepriseret
  • arbejder struktureret og analytisk og trives med at tage ansvar
  • er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveres af faglig udvikling
  • har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et stærkt fagligt fællesskab.

Hvad får du?

Vi fokuserer meget på at sætte tid af til oplæring og faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere – også efter færdiggørelse af fuldmægtiguddannelsen, og vi anser sparring som en essentiel del af hverdagen på et advokatkontor. Hos os kan du forvente:

  • Løbende sparring og feedback fra erfarne advokater og specialister
  • Gradvist mere ansvar og selvstændighed i dine opgaver
  • Et stærkt fagligt og socialt netværk med blandt andet fuldmægtiggruppen
  • En arbejdsplads med attraktive rammer i hverdagen, herunder kantineordning og massageordning
  • Et aktivt socialt miljø med arrangementer, netværksmiddage og en årlig firmatur.

At arbejde hos LES

Alle vil have fat i de bedste medarbejdere. Det er ikke nogen hemmelighed. Det vil vi også. Men vi vil ikke have hvem som helst. Vi vil have dig, der passer ind.

Som værdidrevet advokathus er det altafgørende, at vi passer på vores værdier, og på hinanden. Det kan vi kun gøre, når du passer ind. Fagligt. Menneskeligt. Og kollegialt. For os er det nemlig det, der gør, at vi kan være en progressiv og moderne arbejdsplads med plads til kolleger, uanset hvor de er i livet.

Samlet om forskelligheder

At passe ind handler ikke om at være ens. Det handler om at være samlet om vores forskelligheder.

Med 100 dygtige kolleger i ryggen får du en arbejdsplads, hvor specialisten og all-rounderen sidder dør om dør. Hvor vi kender vores stolte historie – så vi kan skrive vores fremtid sammen.

Vores medarbejderkultur hviler på tre ben

Pas ind

Den rigtige teamsammensætning. Den rigtige kultur. De rigtige kolleger.

Pas til

Ambition, faglighed og personlighed går hånd i hånd. Du passer nemlig på sagen, hvis sagen passer til dig.

Pas på

Vi passer på hinanden, vores værdier og vores hus. Ikke af frygt, men af lyst til at skabe et videnshus, der bygger på de stærkest mulige juridiske kompetencer og de bedste mennesker.

Du kan se meget mere på vores hjemmeside http://www.les.dk om LES som arbejdsplads.

Hvad ellers?

Vi håber, at du har fået svar på dine spørgsmål og føler dig motiveret til at blive en del af LES. Skulle du have spørgsmål til stillingen, så kontakt HR-chef, Kira Strandqvist på mailto:[email protected].

Hvis du har læst denne beskrivelse med interesse og kan se dig selv i stillingen, så vil vi gerne lære dig at kende og høre om, hvad du er særlig stolt af. Derfor håber vi, at du vil dele så meget relevant information med os som muligt, så send dit CV og dine informationer hurtigst muligt og senest den 7. august 2026. Vi planlægger at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Vores kontor ligger centralt i København på Kalvebod Brygge 39-41, 1560 København V, og i nærheden af både tog, metro og gode cykelstier.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.