Head of Enterprise Architecture - sæt den teknologiske retning for DSB

DSB

Forestil dig i en rolle, hvor du leder et team af enterprisearkitekter med høj faglig tyngde - og definerer, implementerer og forankrer enterprisearkitektur på tværs af DSB.

Vi søger en Head of Enterprise Architecture, der vil sætte retning for DSB’s digitale udvikling.

Sammen med dit team samler du forretning, teknologi og infrastruktur i en arkitektur, hvor AI, ML og automatisering bidrager til robuste og skalerbare IT-løsninger, der sikrer en stabil, effektiv og mere bæredygtig togdrift.

Vil du med ombord?

Du bliver en del af lederteamet i IT Transformation & Enterprise Architecture, som også omfatter programledelse af Fremtidens S-tog og fjern- og regionaltog, IT-signalsystemer og integrationer.

Vi er syv i lederteamet inklusive vores director – de fleste af os med direkte lederansvar.

Dit team består af 13 enterprisearkitekter, desuden konsulenter, studentermedarbejdere og kontorelever.

Sammen med forretningen og resten af IT skaber vi en solid kobling mellem strategiske initiativer, arkitekturprincipper og samfundskritiske løsninger.

Vi arbejder med headless, microservices, composable architecture, API’er, eventdrevne integrationer, AI og machine learning for at bygge et robust og fleksibelt arkitekturlandskab, der kan understøtte DSB både nu og i fremtiden.

”Det fagligt mest interessante ved enterprisearkitektur hos DSB er, at vi påvirker strategier og handlingsplaner for forretningsdomæner og samtidig former en matchende targetarkitektur, så DSB kan køre pålideligt i dag og ændre sig sikkert for fremtiden.

Vi er en professionel afdeling, som arbejder godt sammen på et højt fagligt niveau med gensidig respekt og tillid. Det bidrager til et psykologisk trygt rum, hvor den enkelte trives og gror, så vi potentielt kan levere mere end summen af hver enkelt.”

Fortæller Karsten, Enterprise Architect– i DSB siden 2016.

Hvad skal du lave?

Som Head of Enterprise Architecture i DSB får du det overordnede ansvar for DSB’s enterprisearkitektur på tværs af organisationen.

Du leder et team på ca. 13 enterprise- og domænearkitekter, som arbejder med at sikre sammenhæng mellem forretning, IT og strategiske initiativer.

En typisk dag starter med et morgenmøde med dit team, hvor I drøfter status på igangværende opgaver og identificerer eventuelle udfordringer.

Du deltager i et møde med IT-ledelsen, hvor du bidrager med strategisk sparring om enterprisearkitekturs rolle i større transformationer som Fremtidens S-bane eller automatisering af togdrift.

Senere arbejder du på egen hånd med løbende interne EA-initiativer og ressourcekoordinering på de forskellige projekter.

Efter frokost kan du facilitere en workshop med arkitekterne om principper for integration af nye IT-systemer i det eksisterende landskab.

Inden dagen slutter, gennemgår du governanceprocesser for teknologivalg, så standarder og principper følges i kommende projekter.

Andre opgaver omfatter bl.a. at

  • Definere og videreudvikle IT-domænearkitekturen i samarbejde med ledelsen
  • Sikre alignment mellem forretningsstrategi, arkitekturprincipper og targetarkitektur
  • Skabe et engageret fagligt fællesskab med fokus på kvalitet og tværgående samarbejde

Er du vores nye Head of Enterprise Architecture?

Vi søger dig, der motiveres af at omsætte strategiske visioner til konkrete resultater og skabe sammenhæng mellem forretning, IT og enterprisearkitektur.

Du trives med at balancere langsigtet planlægning med behovet for stabil daglig drift.

Du er nysgerrig på, hvordan teknologi kan understøtte DSB, og du værdsætter en arbejdsdag med tværgående samarbejde i en kompleks organisation.

Du har solid erfaring og faglighed inden for

  • Enterprisearkitektur – fra definition til implementering
  • Komplekse IT-landskaber fra store organisationer
  • Moderne teknologi og arkitekturdiscipliner
  • Personaleledelse af IT-arkitekter eller andre højt specialiserede medarbejdere

Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT, ingeniørvidenskab eller lignende - og kommunikerer professionelt på dansk og engelsk.

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, når det harmonerer med teamets og forretningens behov
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse.

Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 19. juli 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i starten af august, men søg gerne allerede i dag.

Upload en kort motiveret ansøgning (evt. som video) og CV.

Spørgsmål? Ring til CIO Michael Moesgaard, på tlf. 2468 1199.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går videre i forløbet, kan du se frem til tre samtaler. Undervejs indgår en adfærdstest, en logisk test og en case.

Vi indhenter referencer digitalt og altid efter aftale med dig.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.