Barchef til nyt gastronomisk restaurant- og barprojekt i hjertet af København

Norrlyst Koncernen

Til efteråret åbner Norrlyst Koncernen dørene til et nyt ambitiøst restaurantprojekt på en af Københavns mest unikke lokationer.

Ud over restauranten skaber vi en bar med sin helt egen identitet – et sted med atmosfære, energi og kvalitet i centrum. En bar, der både står stærkt i sig selv og samtidig er en integreret del af helhedsoplevelsen.

Nu søger vi en barchef, der vil være med til at definere, udvikle og drive baren fra første dag.

Om Norrlyst Koncernen

Norrlyst Koncernen står bag nogle af Københavns mest markante restauranter og vinbarer. Fælles for vores steder er en kompromisløs tilgang til kvalitet, stærkt værtskab og et ønske om at skabe oplevelser, der føles både gennemtænkte og levende.

Vi tror på, at de bedste barer og restauranter skabes af mennesker med passion, smag og personlighed. Derfor giver vi ansvar til dem, der vil tage det, og vi skaber rammer, hvor kreativitet, faglighed og drift går hånd i hånd.

Som barchef bliver du en nøgleperson i at skabe barens identitet og sikre, at den bliver et naturligt samlingspunkt – både for restaurantens gæster og for dem, der kommer for barens egen oplevelse.

Rollen

Du får det overordnede ansvar for baren – både i forhold til drift, udvikling og gæsteoplevelse.

Du er med til at udvikle cocktailkort, vin- og drikkekoncept samt sikre, at kvaliteten og serviceniveauet er højt og konsekvent. Samtidig er du synlig i baren, hvor du sætter stemningen og er med til at skabe den energi, som gæsterne kommer tilbage for.

Du leder dit team tæt på driften og sikrer, at både struktur, værtskab og tempo spiller sammen – også når der er travlt.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring som barchef, assisterende barchef eller i en ledende rolle i en ambitiøs bar eller restaurant.

  • Har stærk faglighed inden for cocktails, vin og/eller spiritus.

  • Har et naturligt værtskab og en stærk fornemmelse for stemning og gæsteoplevelse.

  • Er kreativ og har lyst til at udvikle et bar-koncept med egen identitet.

  • Er en tydelig og motiverende leder, der får mennesker til at blomstre.

  • Arbejder struktureret og har styr på både drift, indkøb og teamledelse.

  • Trives med ansvar og motiveres af at skabe noget fra bunden.

Vi tilbyder

  • En sjælden mulighed for at være med til at forme en ny bar fra start.

  • Stor indflydelse på koncept, cocktailkort og den samlede baroplevelse.

  • Et tæt samarbejde med køkken- og restaurantledelse i et ambitiøst projekt.

  • En central rolle i en bar med potentiale til at blive en destination i sig selv.

  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

  • Personalefordele på tværs af Norrlyst Koncernens restauranter og vinbarer.

Hvis du motiveres af stemning, værtskab og muligheden for at skabe en bar med karakter og identitet, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.