Vær med til at udvikle Danmarks stærkeste sundhedsfaglige akademi som uddannelseschef på Midt- og Vestsjællands Hospital
Region Sjælland
Stå i spidsen for et helt nyt akademi for uddannelse og kompetencer
Midt- og Vestsjællands Hospital udvikler lige nu noget helt særligt - et samlet akademi, hvor vi på tværs af specialer, fagområder og uddannelsestraditioner bringer læring, kompetenceudvikling og fremtidens sundhedsvæsen tættere sammen.
Her finder du blandt andet:
- Klinisk Kompetencecenter og læringslaboratorier
- Specialuddannelsen i Psykiatrisk & Børne-/ungdomspsykiatrisk Sygepleje
- Kandidatuddannelsen i psykologi
- Lægelig videreuddannelse
- Præ- og postgraduate uddannelser indenfor alle korte og mellemlange sundhedsuddannelser: Sygepleje, SOSU, SAK, paramedicinere/reddere, jorde-moderuddannelse og mange flere
- Lokale skills, simulation og tværfaglig træning
- Ledelsesudvikling
- Relations- og deeskaleringstræning
- Kursusforløb i forbedringsteori og -praksis
Dine opgaver:
Som uddannelseschef bliver du drivkraften i udviklingen af det nye akademi for uddannelse og kompetencer. Du skal:
- Udvikle en stærk, fælles uddannelsesprofil på tværs af psykiatri og somatik
- Sikre høj kvalitet i både grund-, videre- og efteruddannelse
- Skabe moderne læringsmiljøer med simulation, digitalt læringsdesign og praksisnær undervisning
- Videreudvikle partnerskaber med professionshøjskoler og universiteter
- Sikre strategisk retning, prioritering og sammenhæng i uddannelsesaktiviteterne
- Være synlig i klinikken og tæt på hverdagen både hos medarbejdere og ledere
- Sikre løbende dialog med klinikkens afdelings-og afsnitsledelser, så uddannelser, kompetenceforløb og læringstilbud afspejler reelle behov og udviklingsmuligheder
Dine nærmeste kollegaer og dit nye team:
Du bliver leder for ca. 20 dygtige, erfarne og meget dedikerede medarbejdere, herunder både uddannelseskonsulenter, specialister og faglige ledere. Teamet er kendetegnet ved:
- Høj faglig stolthed og tværfaglig nysgerrighed
- Selvstændighed og høj kvalitet i leverancer
Vi forventer, at du har:
- Solid ledererfaring gerne fra større uddannelses- eller kompetenceudviklingsmiljøer
- En baggrund fra uddannelsesverdenen, fx professionshøjskole, universitet eller klinisk uddannelsesafdeling
- Gerne erfaring fra sundhedsvæsenet eller stor motivation for sundhedsvæsenets dynamik og kompleksitet
- Evnen til at sætte en tydelig retning og omsætte strategiske mål til konkrete handlinger
- Modet til at gå forrest og samtidig involvere, lytte og skabe følgeskab
- Et stort engagement i samarbejde og lyst til at være aktivt til stede for klinikken
Efter 12 måneder forestiller vi os, at du har:
- Skabt en tydelig retning for akademiet, som er kendt og forstået i organisationen
- Etableret stærke samarbejdsrelationer internt og eksternt
- Styrket kvalitet og sammenhæng i uddannelsesforløbene
- Igangsat konkrete initiativer indenfor de forskellige områder, sammen med dit team
- Opbygget en tæt og tillidsfuld dialog med klinikkens ledelser, så der er klar sammenhæng mellem klinikkens behov og akademiets tilbud
- Bidraget til at positionere hospitalet som en attraktiv uddannelsesinstitution, både regionalt og nationalt
- En unik mulighed for at skabe og udvikle et nyt akademi i en tid, hvor uddannelse og kompetenceudvikling er helt afgørende for fremtidens sundhedsvæsen
- Et arbejde, hvor uddannelse og forskning er strategiske kerneområder
- Et ambitiøst og modent arbejdsfællesskab, der er klar til at sætte barren højt
- Stærk ledelsesopbakning og stor frihed til at sætte dit præg på retning og format
- En hverdag tæt på klinikken og med stor variation i opgaver og samarbejdspartnere
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Den konkrete løn fastsættes på baggrund af erfaring, kompetencer og relevante kvalifikationer. Oplysninger om lønindplacering og lønelementer gives til relevante kandidater som led i rekrutteringsprocessen, du kan se mere her: Startløn for overenskomstansatte i Region Sjælland - Region Sjælland - Vi er til for dig
Ansøgningsfrist: Torsdag den 06.08.2026
Vi forventer at afholde første samtaler torsdag den 13.08.2026 og anden samtaler onsdag den 19.08.2026. Vi kan evt. være fleksible ift. sommerferieplanlægning og samtaler.
Til samtalerne vil du møde din kommende leder, lederkollega og medarbejdere.
Forventet start: 01.10.2026.
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Chef for HR og Uddannelse Ria Hjorth på 2048 5985 (i uge 26, 27 og 31) eller
- Vicedirektør Dorthe Juul på 2929 1087 (i uge 28, 29 og 30)