Leder til Product Development af samfundskritiske løsninger
ATP Koncernen
Som leder for Product Development Pension får du ansvaret for et team på syv specialister, der arbejder med drift, vedligeholdelse og videreudvikling af pensionsfagsystemet, der står bag korrekt og rettidig udbetaling af pensioner til over 1,4 mio. borgere.
Du og dit team arbejder tæt sammen med dataspecialister, solution arkitekter, jurister m.v. fra andre områder i organisationen og vores eksterne it-leverandør.
Vores strategiske fokus er at forenkle og effektivisere udbetalingen af velfærdsydelser, så kundeoplevelsen løbende forbedres og omkostningerne reduceres, mens kvaliteten i afgørelserne fastholdes på et højt niveau. Vores drift skal være sikker, og kunderne skal mødes af en professionel og effektiv organisation.
Som leder bliver du ansvarlig for at:
- lede et team af syv specialister og sikre, at teamets kompetencer, trivsel og resultater udvikler sig i takt med forretningens behov. Du skaber tydelig retning, følger op på mål og prioriteringer og hjælper medarbejderne med at lykkes i en hverdag præget af både drift og forandring
- sikre stabil drift og videreudvikling af et samfundskritisk pensionsfagsystem med høje krav til kvalitet, compliance og driftssikkerhed
- samarbejde med en bred vifte af interessenter både internt og eksternt. Din sektion er den centrale del af drifts- og udviklingsaktiviteterne på området, så du vil indgå i tæt samarbejde med andre ledere og specialister i organisationen og med myndigheder og eksterne samarbejdspartnere
- sikre stabil drift og være løsningsansvarlig, hvis der opstår incidents eller kritiske fejl. Dette kræver til tider skarp prioritering af egen og medarbejders tid og indsats
- indgå i den forandringsrejse, vi står midt i, hvor nye samarbejdsrelationer, arbejdsopgaver og prioriteringsmodel skal implementeres.
Hvem er du?
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du:
- har erfaring med personaleledelse af fagligt dygtige specialister
- har en akademisk baggrund – måske uddannet inden for procesledelse eller it-ledelse og har en passion for at få teknologi til at skabe værdi
- har erfaring med drift og udvikling af it-systemer i samarbejde med eksterne it-leverandør
- er nysgerrig – det bringer du i spil, når det drejer sig om at skabe fremdrift, forstå kundens behov og forretningens strategi, arbejde med medarbejdernes ideer og kollegernes udfordringer samt de krav, vores løsninger skal imødekomme
- søger samarbejde – vi arbejder i en matrixorganisation og på tværs af hele ATP Koncernen. Derfor er samarbejde på tværs af ledelsesniveauer og fagligheder essentielt for at lykkes
- trænger igennem med respekt for høj faglighed – det betyder, at du både kan formidle det komplekse på en forståelig måde, omsætte problemstillinger til beslutninger og skabe følgeskab hos specialister i teamet.
Hvem er vi?
Du bliver en del af External Development i Digital Solutions, hvor vi udvikler og driver de løsninger, der får to ud af tre velfærdskroner ud til borgere og virksomheder i Danmark.
Det er et stort ansvar, som kræver høj faglighed, stærkt samarbejde og fokus på stabile løsninger. Til gengæld får du mulighed for at sætte retning for et vigtigt område, udvikle dygtige specialister og arbejde med løsninger, der har direkte betydning for mere end en million borgere.
Hos os får du stor indflydelse på både opgaver og samarbejdsformer. Vi kombinerer høje ambitioner med fleksibilitet, nærværende ledelse og et arbejdsliv i balance.
Du kan læse mere om at være leder i ATP her: https://www.atp.dk/karriere/leder-i-atp
Sådan ansøger du
Send os dit CV senest søndag den 9. august. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henrik Vendelbo Danielsen på [email protected] eller tlf. 21339023. Henrik vil være tilgængelig for spørgsmål frem til den 21. juli.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid