Senior Erhvervsrådgiver til Køge

Sparekassen Kronjylland

Kan du give erhvervskunderne den bedste rådgivning, og trives du i en opsøgende rolle, hvor du samtidig udvider forretningen med nye kunder? Har du fokus på relationer og trives ved at være aktiv i fx relevante erhvervsnetværk? Så har vi spændende udfordringer til dig i Køge, hvor der venter dig gode kolleger og et inspirerende sparringsmiljø i en stor afdeling, der både tilbyder privat- og erhvervsrådgivning.

Vi er på udkig efter dig, der har faglig ballast og ambitioner til at udvikle og bygge videre på en portefølje af spændende erhvervskunder, hvor der er tid og plads til at være opsøgende. Samtidig skal du have lyst til at være en del af en solid sparekasse med stærke værdier og til at skabe resultater sammen som et hold. Om du har få eller mange års erfaring som erhvervsrådgiver er ikke afgørende, men det er væsentligt, at du har lysten og viljen til selvstændigt at arbejde i den opsøgende rolle.
Sparekassen har et strategisk mål om at blive en endnu stærkere erhvervsbank. Du kommer derfor til et fagområde med stor organisatorisk opbakning.

Sæt dit aftryk

I Køge bliver du en del af et stærkt fællesskab med et højt aktivitetsniveau og et fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af fagområder. Vi er et stort dynamisk hus med 34 kolleger, og vi oplever god interesse fra nye erhvervskunder fra Køge og omegn. Vi er ambitiøse og håndterer til dagligt nogle af koncernens største kundeforhold. Du kommer derfor med på holdet på et særligt spændende tidspunkt.

Du får rig mulighed for at sætte dit aftryk og præge afdelingens fremtidige udvikling og succes gennem dine indsatser. Vores struktur er flad, og vejen for tanke til handling kort.

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage er du i fuld gang med at lære din mindre portefølje at kende – og at udbygge den. Det er især lykkedes, fordi:


  • Du har gennemgået vores 100 dages onboardingprogram, hvor du har lært teamet godt at kende og deltaget i sammøder og sparring.
  • Du tiltrækker potentielle SMV-kunder. Det gør du ved at anvende effektive canvasstrategier til at åbne nye døre, og du har gang i mindst 10 kundeemner.
  • Du formår at opbygge og vedligeholde stærke relationer. Det betyder blandt andet, at du engagerer dig aktivt i erhvervskunderne, og at kunderne i din portefølje proaktivt hører fra dig.
  • Kolleger og kunder har stor tillid til dig og din faglighed. Du er nemlig fagligt stærk og har på forhånd solid erfaring med rådgivning af erhvervskunder og et godt kreditkompas at navigere efter. Du leverer personlig og nærværende rådgivning og skaber værdi for kunderne.

Efter et år er du blevet en eftertragtet sparringspartner for både kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed og voksende forretningsomfang. Det lykkes du særligt godt med, da:


  • Du kender alt til kundernes behov for opmærksom, hastighed og høj kvalitet. Det nyder du godt af, både når du bygger videre på din kundeportefølje, og når du rådgiver kunderne i den.
  • Du udvider løbende dit professionelle netværk ved at være synlig og deltage i relevante branchenetværk og events. Du positionerer Sparekassen endnu mere på landkortet i Køge og omegn og tiltrækker løbende nye forretningsmuligheder.
  • I din rådgivning drøfter du udvikling, konkurrenceevne og vækstpotentiale med kunderne og udfordrer dem også på et strategisk niveau.
  • Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af. Du nyder samtidig at være en del af et erhvervsteam med erfarne kolleger, korte beslutningsveje og en stor lyst til at spille hinanden gode.

Solid organisation

Du bliver en del af en solid sparekasse i vækst. De seneste år har Sparekassen Kronjylland nemlig åbnet flere nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland, hvor vi snart har 14. Derudover har vi ifølge den seneste undersøgelse fra analysebureauet EPSI endnu engang Danmarks mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv.


Stærkt fællesskab

I Køge vil du opleve åbenhed, hyppig faglig sparring og ikke mindst en afvekslende arbejdsdag, hvor vi hjælper hinanden og interesserer os for hinanden. Tempoet er højt, humøret i top, og tonen uformel. Vi løfter i flok, sparrer på kryds og tværs og vil hinanden – også uden for arbejdstiden, hvor vi for eksempel ses til sommerfest og sportskampe.

Resultater er noget, vi skaber sammen. Du kan derfor glæde dig til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi meget gerne lytter til dine gode idéer. Du får samtidig stor indflydelse på din egen hverdag, så balancen mellem arbejde og fritidsliv harmonerer.

Da vi er en stor organisation, har vi mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser eller vil udfordres på nye områder.

Kom og bliv en del af en succes sammen med mere end i alt 1.000 nye kolleger – og gør en forskel for kunderne i landets 7. største pengeinstitut!


Arbejdssted:
Køge


Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.

Flere oplysninger kan du få hos:
Erhvervskundedirektør Søren Bøgh Berg: 26 87 93 27 (ferie uge 28, 29 og 30)- I ferieperioden henvises til afdelingsdirektør Niklas Præstegaard: 26879281
HR-partner Birgitte Bak Røjkjær: 28 57 49 90 (ferie uge 27, 28 og 29)

Hvad sker der nu?


Du skal kun sende dit CV

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.