Product Owner

JN Data

Generelle oplysninger
body { font-size: 14px; font-family: "Roboto Condensed", sans-serif }

Har du teknisk indsigt, stærk procesforståelse og erfaring med at drive komplekse IT-services i et reguleret miljø? Vil du være med til at sikre stabil drift, governance og udvikling af forretningskritiske platforme i den finansielle sektor?

Så er det måske dig, vi søger som Product Owner til vores Webserver-team i JN Data.

Stillingen

Som Product Owner i Webserver-teamet får du ansvaret for at sikre en stabil og velstyret platforms portefølje, som understøtter centrale løsninger i den finansielle sektor.

Du vil indgå i serviceledelsen og arbejde tværorganisatorisk, i tæt samarbejde med både teknikere og kunder, og din rolle er at skabe struktur, prioritere indsatsen og sikre, at platformen lever op til både forretningsbehov og regulatoriske krav.

Du bliver bindeleddet mellem forretning og drift – med ansvar for at sikre fremdrift, kvalitet og overblik i et komplekst setup.

Dine primære ansvarsområder:
Strategi & Product Lifecycle

Drive Product Lifecycle Management herunder roadmap, vedligehold og løbende forbedringer
Sikre prioritering og planlægning af initiativer på tværs af interessenter
Omsætte forretningsbehov til konkrete aktiviteter og leverancer

Governance, risiko & compliance

Etablere og vedligeholde IT-kontroller og compliance-setup
Facilitere og understøtte IT-revisioner
Udarbejde og vedligeholde risikovurderinger
(risk assessments)
Sikre etablering og vedligehold af Disaster Recovery Planer (DRP)
Drive og videreudvikle access management og governance-processer

Proces, struktur & eksekvering

Etablere, dokumentere og optimere processer og driftsdokumentation
Skabe struktur og transparens i samarbejdet på tværs af teams
Sikre fremdrift og eksekvering i samarbejde med tekniske specialister
Koordinere effektivt mellem forretning, drift og udvikling

Afdelingen

Du bliver en del af en specialiseret afdeling med ca. 20 systemprogrammører og specialister fordelt på flere lokationer. Du vil arbejde fra vores kontor i Roskilde

Vi arbejder med teknologier som Apache, Tomcat, WebLogic, WebSphere, MS IIS, ISVA, Oracle Unified Directory og JBoss.

Hverdagen er præget af høje krav til stabil drift, sikkerhed og regulatorisk compliance, hvor ITIL-principper er en integreret del af arbejdet.

Afdelingen er en del af Technology Development med ca. 80 medarbejdere.

Dig

Du har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og IT og motiveres af at skabe struktur og fremdrift i komplekse organisationer.

Du har en god teknisk forståelse og trives med at samarbejde med specialister, samtidig med at du bevarer overblikket og sikrer retning.

Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som Product Owner, service manager eller fra en lignende rolle
Har arbejdet med compliance, processer eller drift i et reguleret miljø
Arbejder struktureret med prioritering, planlægning og opfølgning
Kommunikerer klart og kan koordinere på tværs af forskellige interessenter

Vi er nysgerrige efter at høre:
Hvordan du har arbejdet med at prioritere og drive udvikling af en platform eller service
Hvilken erfaring du har med compliance, governance eller revision
Hvordan du skaber fremdrift i samarbejde med både forretning og teknik

Vi tilbyder

Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. god pensionsordning, 6. ferieuge, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.

Du bliver en del af et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Fangede vi din interesse?

Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Webserver, Marlene Schytte på [email protected].

Der vil blive indkaldt til samtale løbende.

Afdeling:
Webserver

Lokation:
Roskilde

Ansættelsesform:
Fastansat

WE ARE ON

Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.

Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.

Du får omkring 1.000 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.

Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. #weareon

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.