Assisterende restaurantchef til nyt gastronomisk projekt i hjertet af København

Norrlyst Koncernen

Til efteråret åbner Norrlyst Koncernen dørene til et nyt ambitiøst restaurantprojekt på en af Københavns mest unikke lokationer.

Vi skaber en restaurant, hvor gastronomi, værtskab og service går op i en højere enhed. Et sted med store ambitioner, stærk kultur og en klar forventning om, at hver eneste detalje i gæsteoplevelsen skal sidde lige i skabet.

Nu søger vi en assisterende restaurantchef, der vil være tæt på driften, tage ansvar i hverdagen og være med til at sikre, at både service, struktur og stemning spiller – hver eneste dag.

Om Norrlyst Koncernen

Norrlyst Koncernen står bag nogle af Københavns mest markante restauranter og vinbarer. Fælles for vores steder er en kompromisløs tilgang til kvalitet, stærkt værtskab og et ønske om konstant at udvikle os.

Vi tror på, at stærke restauranter skabes af mennesker, der tager ansvar i hverdagen, samarbejder tæt og hele tiden vil blive bedre. Derfor giver vi plads til dem, der vil lære, udvikle sig og tage næste skridt i deres ledelsesrejse.

Som assisterende restaurantchef bliver du en vigtig del af ledelsen i front of house og får en central rolle i den daglige drift.

Rollen

Du arbejder tæt sammen med restaurantchefen og er med til at sikre, at service kører stabilt, professionelt og med høj energi – også når tempoet er højt.

Du er til stede i driften, går forrest på gulvet og er med til at sikre, at teamet arbejder som én enhed. Samtidig er du med til at udvikle rutiner, oplære medarbejdere og skabe struktur i hverdagen.

Når restaurantchefen ikke er til stede, tager du naturligt ansvaret og sikrer, at niveauet og kulturen fastholdes.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra restaurantbranchen i en rolle som supervisor, tjener, shift leader eller lignende.

  • Har ambitioner om at udvikle dig som leder i front of house.

  • Er struktureret, rolig og god til at bevare overblikket i service.

  • Har et naturligt værtskab og brænder for gæsteoplevelsen.

  • Trives med ansvar og motiveres af at få ting til at fungere i praksis.

  • Er en stærk teamplayer, der løfter både kolleger og stemningen omkring dig.

Vi tilbyder

  • En central rolle i åbningen af en ny og ambitiøs restaurant.

  • En hverdag tæt på driften med stor indflydelse på service og struktur.

  • Tæt samarbejde med restaurantchef og køkkenledelse.

  • Gode muligheder for udvikling mod en større lederrolle.

  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

  • Personalefordele på tværs af Norrlyst Koncernens restauranter og vinbarer.

Hvis du har lyst til at tage næste skridt i din karriere i en restaurant med høje ambitioner og stærkt fællesskab, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.