Bliv en del af noget særligt – og vær med til at forme fremtidens kollegaer

Silkeborg Kommune

Har du verdens bedste kollega og kan I se jer selv som oplæringsvejleder-makkerpar – så har vi her den perfekte stilling

På Marienlund Plejecenter søger vi ikke bare medarbejdere – vi søger to engagerede social- og sundhedsassistenter, der sammen vil udgøre et stærkt makkerpar med ansvar for oplæring og udvikling af vores elever. Her får I muligheden for at gøre en reel forskel – hver dag. Der vil være mulighed for at præge stillingerne, da det er en ny måde at organisere arbejdet med elever på, på Marienlund plejecenter.

Et job med mening – og med indflydelse
Hos os bliver I nøglepersoner i at skabe et læringsmiljø, hvor elever trives, udvikler sig og bliver dygtige fagpersoner.
I får:

  • En central rolle i at forme fremtidens social- og sundhedsfaglige medarbejdere
  • Stor indflydelse på planlægning og struktur i jeres hverdag
  • Et tæt makkerskab, hvor I spiller hinanden gode
  • En hverdag med både høj faglighed, nærvær og udvikling

En fleksibel og varieret hverdag

  • Primært dagvagter
  • Selvstændighed i forhold til planlægning af elevforløb
  • Weekendvagt hver 3. weekend, hvor I:
  • vejleder de elever, der er på arbejde
  • deltager i de sundhedsfaglige opgaver på tværs af huset

Hos os får I ikke bare en vagtplan – I får mulighed for at tilrettelægge jeres faglighed i praksis.

Jeres opgave – sammen

Som makkerpar bliver I drivkraften i vores elevindsats:

  • Oplæring af SSH- og SSA-elever
  • Planlægning og koordinering af oplæringsforløb
  • Skabe et trygt, struktureret og inspirerende læringsmiljø
  • Være tydelige faglige rollemodeller i hverdagen
  • Bidrage til det sundhedsfaglige arbejde på tværs af plejecentret
  • Udvikle og styrke en fælles oplærer kultur

Vi leder efter jer, der

  • Er uddannede social- og sundhedsassistenter
  • Har lyst til – eller erfaring med – at arbejde med elever (vi tilbyder uddannelse hvis du ikke har det)
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe struktur i en fleksibel hverdag
  • Trives i et tæt samarbejde, hvor man løfter i fællesskab
  • Har stærke relations- og kommunikationsevner
  • Brænder for både faglig kvalitet og menneskelig udvikling

Stærk faglig sparring og opbakning

Hos os står I aldrig alene. Som oplæringsvejleder på Marienlund Plejecenter bliver I en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen.

I får:

  • Tæt sparring med ledelsen, som prioriterer udvikling og understøtter jeres opgaver som oplæringsvejleder
  • Samarbejde med Silkeborg Kommunes uddannelsesteam, som bidrager med faglig viden, udvikling og fælles retning for elevområdet
  • Mulighed for at dele erfaringer og udvikle din praksis i oplæringsvejleder netværket
  • At blive en naturlig del af personalegruppen, hvor I har mulighed for faglig udvikling og løbende sparring med engagerede kollegaer

Det betyder, at I både har opbakning i det daglige og adgang til et stærkt fagligt bagland – så I kan lykkes i rollen og samtidig sikre egen udvikling.

Derfor skal I vælge Marienlund Plejecenter

Hos os bliver I en del af en arbejdsplads, hvor:

  • Faglighed, læring og udvikling går hånd i hånd
  • Vi investerer i vores elever – og i jer som oplæringsvejledere
  • Samarbejde og fællesskab er en styrke, ikke bare et ord
  • Der er plads til initiativ, engagement og nye idéer

Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker trives – både beboere, elever og medarbejdere.

Klar til at gøre en forskel?

Så håber vi, at I har lyst til at blive en del af Marienlund. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak eller en rundvisning af vores skønne hus:

Evy Broussard tlf. 51287876 (ferie uge 33-34-35)
Helle Meldgaard Kjær tlf. 21676196 (ferie uge 28-29-30)
Lykke Lysgaard tlf. 23992893 (ferie uge 28-30-31)

Marienlund Plejecenter er smukt beliggende i hjertet af Silkeborg med nem adgang til både natur og transport. Her bliver du en del af et plejecenter med 96 boliger, hvor der hver dag arbejdes for at skabe en tryg, meningsfuld og nærværende hverdag for beboerne. Vi tilbyder en arbejdsplads i naturskønne omgivelser med fokus på fællesskab og god trivsel. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Som oplæringsvejleder ansættes du på enten 1-2. sal eller 3-4. sal – du vil derfor opleve tilknytning til personalegruppen. I Silkeborg kommune arbejder vi med personcentreret omsorg og kontaktteams og som mange andre er vi i gang med at omsætte den nye ældrelov og implementere dette i hverdagen.

Du er meget velkommen til at søge enten individuelt eller sammen med en makker – vi glæder os til at læse alle ansøgninger, som naturligvis vil blive taget i betragtning.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik nedenfor på ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Ansøgningsfrist: søndag d. 2. august

Samtaler afvikles: torsdag d. 6. august

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.