Lead BMS Tekniker
Eltronic
Vores BMS-afdeling udvikler og leverer løsninger af høj kvalitet, og vi søger nu en erfaren Lead BMS Tekniker, der har lyst til at tage ansvar for både teknik og koordinering i projekter.
Din nye rolle
Som Lead BMS Tekniker får du en central rolle i idriftsættelse, drift og vedligeholdelse af BMS-systemer hos vores kunder i Life Science-industrien.
Du vil samtidig fungere som teknisk nøgleperson og tage ansvar for koordinering og teknisk ledelse af teamet i projekter og opgaver.
Du bliver ansvarlig for, at systemerne fungerer optimalt, overholder gældende standarder og bidrager til en effektiv og sikker drift. Rollen indebærer tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder, og en del af arbejdet foregår hos vores kunder.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Implementering og optimering af BMS-systemer
- Commissioning og kvalitetskontrol af nye og eksisterende systemer
- Fejlfinding, teknisk support og problemløsning
- Planlægning og koordinering af opgaver i samarbejde med teamet
- Teknisk ledelse og sparring med kolleger i projekter
- Udførelse af kontroller og tests for at sikre stabil drift
- Sikring af korrekt dokumentation og registrering af ændringer
- Overholdelse og opdatering af GxP- og sikkerhedsstandarder
- PLC-programmering og systemkonfiguration i forbindelse med idriftsættelse
Din nye afdeling
Du bliver en del af vores BMS-afdeling, et team på 8 kolleger, der arbejder tæt sammen om at levere skræddersyede løsninger.
Afdelingen er en del af Eltronic Pharma Engineering i Ballerup med cirka 90 kolleger inden for salg, engineering, compliance, projekter og el-hardware.
Vi samarbejder med førende teknologileverandører som Siemens, Beckhoff og AVEVA og er deres foretrukne partner. Hos os får du et stærkt fagligt fællesskab, høj fleksibilitet og en uformel kultur.
Dine kompetencer og kvalifikationer
Krav til stillingen:
- Uddannelse som elektriker, automationsteknolog eller tilsvarende teknisk baggrund
- Minimum 3 års erfaring med BMS eller CTS-systemer
- Erfaring med commissioning og idriftsættelse af systemer
- Stærke kompetencer inden for fejlfinding og optimering
- Har erfaring med PLC-programmering og systemintegration
- Har lyst og evne til at tage ansvar og lede mindre teams eller opgaver
- Er struktureret og leverer arbejde i høj kvalitet
- Har gode samarbejdsevner
- Arbejder selvstændigt og tager initiativ
- Er teknisk nysgerrig og løsningsorienteret
- Attraktive personaleforhold og løn efter kvalifikationer
- Fleksordning og høj grad af frihed under ansvar
- En spændende rolle i en vækstvirksomhed med flad struktur
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både teknik og ledelse
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 25 års erfaring inden for produktionssystemer, automation og digitalisering. Vi beskæftiger over 300 ingeniører og teknikere med en bred vifte af kompetencer.
Eltronic A/S er en del af Eltronic Group, som leverer intelligente specialløsninger og hjælper kunder med at styrke deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Henrik Bach, BMS Manager
[email protected]
44 14 61 39
Vi afholder løbende samtaler og ønsker ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.