Client Associate i Large Corporates

Jyske Bank

Vil du arbejde med at skabe værdi for Danmarks største virksomheder?

Du bliver en vigtig del af Large Corporates-afdelingen, hvor vi som led i bankens nye strategi arbejder fokuseret på at udbygge vores position blandt de største og mest komplekse virksomheder i Danmark med kunden som omdrejningspunkt.

Din hverdag vil foregå i et højt specialiseret fagligt miljø, hvor du arbejder tæt sammen med den koncernansvarlige, særligt med fokus på at sikre, at vi møder kundens forventninger, herunder samspillet mellem kunden og øvrige interessenter i banken.

Hos os kombinerer vi komplekse finansieringsløsninger med den tætte kundedialog, også blandt de største virksomheder.

Stillingen giver dig mulighed for enten at bygge videre på din eksisterende erfaring inden for relationsbanking eller udvikle dig i en mere specialiseret retning inden for segmentet af de største virksomheder.

Om rollen

Du bliver en del af kundernes faste rådgiverteam og arbejder tæt sammen med en koncernansvarlig, som har det overordnede kundeansvar. Din opgave bliver at varetage de daglige kundeprocesser og sikre en tæt koordinering på tværs af banken.

Du får en central rolle i at varetage kundeprocesser fra analyse og strukturering til koordinering og opfølgning. Du er med til at sikre høj kvalitet samt rettidige leverancer i et miljø, hvor Jyske Bank har gjort sig særligt bemærket ved højt personligt serviceniveau, hurtig respons og effektiv eksekvering.

I hverdagen vil du blandt andet:


  • Få ansvar for den løbende koordinering omkring kundeengagementerne i tæt samspil med koncernansvarlig
  • Sørge for, at kundens behov bliver identificeret og varetaget
  • Deltage i finansieringsprocesser med syndikerede og bilaterale committede faciliteter
  • Udarbejde kreditoplæg, analyser og præsentationsmateriale
  • Deltage i kundedialogen og understøtte udviklingen af gode og langvarige kunderelationer
  • Koordinere på tværs af banken med Kredit, Corporate Advisory & Loans, Debt Capital Markets, Financial Markets og øvrige specialister
  • Bidrage til at bringe bankens samlede løsninger i spil over for kunderne med fokus på at tilbyde de bedste løsninger


Din profil

Der kan være flere veje ind i rollen.

Du kan have erfaring fra Large Corporates, komme fra en finans- eller treasuryfunktion i en større virksomhed og/eller arbejde i en rådgiverrolle inden for Business Banking med ønske om at specialisere dig yderligere.

Fælles for de profiler, vi søger, er, at du motiveres af høj faglighed, trives i komplekse finansieringsforløb og har lyst til at udvikle dig inden for Large Corporate Banking.

Vi forestiller os, at du:


  • Har solid bankfaglig forståelse og erfaring fra erhvervsområdet
  • Har interesse for kredit, finansieringsstrukturering og større kundeengagementer
  • Trives i dialogen med kunder og motiveres af at opbygge langvarige relationer over tid
  • Arbejder struktureret og trives i forløb med mange interessenter
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
  • Har lyst til at udvikle dig i et motiverende fagligt miljø


Du får i jobbet stor erfaring med relationspleje, kreditanalyse, større finansieringsforløb samt andre af bankens forretningsenheder. Samtidig bliver du en del af et tæt samarbejde med bankens mest erfarne specialister på området og får gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Large Corporates

Large Corporates er en del af Large Corporates & Institutions, som servicerer bankens største og mest komplekse kunder. Det omfatter større danske og internationale virksomheder, kapitalfonde, finansielle institutioner og andre kunder med behov for komplekse finansieringsløsninger, og det er derfor vigtigt med et tæt samspil på tværs af bankens specialistområder.

Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på bankens største kunder og de løsninger, der er med til at forme deres finansielle fundament.

Vi arbejder i et uformelt miljø præget af høj faglighed, tillid og et godt kollegaskab. Vi har kolleger både i Silkeborg og i København.

Dit arbejdssted vil primært være Silkeborg.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest den 10. august 2026. Vi afholder løbende samtaler.

Vi oplever mangfoldighed som en ressource i vores opgaveløsning og fællesskab og opfordrer alle til at søge.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Director Thomas Priess Østergaard på [email protected] eller 54343535. Lead HR Business Partner Line Fogde vil i samarbejde med Thomas tage sig af din ansøgning.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.