Stabsmedarbejder/PB i sundhed og ernæring, søges til køkkenet på Esbjerg sygehus
Sydvestjysk Sygehus
Brænder du for at tilbyde patienterne den optimale madoplevelse som understøtter behandlingen, og kan se værdien i den koordinerende, implementerende og udførende indsats, så kunne det være netop dig vi leder efter.
Du vil blive en del af vores administrationsteam bestående af afdelingslederen, 3 funktionsledere og 2 stabsmedarbejdere. I dette team arbejder vi dagligt tæt sammen med en bred opgaveportefølje, hvor fællesnævneren er at understøtte afdelingens drift og udvikling, samt sikre rammer og vilkår til at medarbejderne i afdelingen lykkes – til gavn for patienten.
Du vil referere til Afdelingslederen, og have en aktiv rolle ind i køkkenets 4-årige strategi, herunder bl.a. Bæredygtighed, Digitalisering, Kvalitet, og samtidigt have en vigtig rolle i køkkenets fremtidige opgaver ifm. Planlægningen og etableringen af madleverance til de nye nære Sundheds- og omsorgspladser.
Du ansættes på 37 timer og vil hovedsageligt arbejde på hverdage i kontortid, men med forbehold for situationsbestemte weekendvagter, ligesom du forventes at indgå i helligdagsdækning på lige fod med funktionslederne.
Arbejdsopgaver
- Ansvar for Egenkontrol/HACCP/Hygiejne/Fødevareprøver
- Projektarbejde i etableringen af madtilbud til nye Sundheds- og omsorgspladser
- Infonet – udarbejdelse og revision af retningslinjer og instrukser
- Koordinere vedligehold af maskiner/udstyr, samt indkøb af disse i samarbejde med lederen
- Deltagelse i køkkenet strategiarbejde
- Afløserfunktion i den daglige driftsledelse i Produktionskøkkenet
- Deltage i implementering og drift af nyt Ernæring- og forplejningssystem
- Ad hoc-opgaver for ledelsesgruppen
Det Er Vigtigt For Os, At Du
- Er en teamplayer, som både kan og vil bidrage
- Har overblik, overskud og gå på mod
- Vil kunne bistå driften i nødstilfælde, eller tilegne dig kompetencerne til dette
- Har en baggrund som Professionsbachelor i ernæring og sundhed, procesteknolog, fødevareteknolog, ernæringsassistenter med administrativ erfaring, eller lignende relevante uddannelse/erfaring.
- Kan, og vil medvirke til udvikling af både madkvalitet og arbejdsprocesser
- Kan, og vil medvirke til positiv dialog og samarbejde både internt i køkkenet og med vore samarbejdspartnere/kunder
- Kan arbejde selvstændigt, og navigere i et arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar og plads til at vokse
- At have engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som trives
- At yde en god service til vore kunder; patienter og personale
- At kvaliteten er høj og maden er indbydende
- At være nysgerrig og turde at fejle
- At være en arbejdsom og effektiv virksomhed med løbende fokus på at skabe en udviklings–og forbedringskultur sammen med hinanden
- At være en synlig afdeling i organisationen, som samarbejder på tværs
- At vi har det gode humør med på arbejde hver dag
- At have styr på gældende lovkrav på køkkenhygiejneområdet
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Vi skal gøre opmærksom på, at du ansættes på afdelingsniveau. Dette indebærer, at du kan blive pålagt at forrette tjeneste på afdelingens øvrige tjenestesteder, såfremt dette er påkrævet af hensyn til tilrettelæggelse af driften.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved Køkkenchef, Adam Hedevang Malmø på 79182516.
Du kan også læse mere om køkkenet her.
Ansøgningsfrist senest den 02.08.2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, ansættelse forventes til 01.10.2026.
Ansøgning sendes via linket i opslaget. Vi glæder os til at høre fra dig