Digital Grafisk Designer

NORMAL Hovedkontor Danmark

Et webbanner har cirka et halvt sekund til at fange en person, der egentlig var på vej et helt andet sted hen. Resten af tiden bliver det scrollet forbi, klikket væk eller høfligt ignoreret.

Det er præcis dér, det bliver interessant. Hos os handler digitalt design ikke om at råbe højest, men om at fange opmærksomheden med materiale, der skiller sig markant ud, og som er i tråd med vores DNA.

Din rolle

Du bliver en del af vores Paid Digital Media-team, hvor din primære opgave bliver at producere digitalt kampagnemateriale til markeder på tværs af Europa. Alt grafisk materiale udvikles og produceres fra vores HQ i Skanderborg, så du får masser af dygtige grafikerkolleger at sparre med – både fagligt og kreativt.

Selvom der står digital i jobtitlen, kan der også dukke andre grafiske opgaver op undervejs. Du refererer til vores Head of Paid Digital Media.

Konkrete opgaver

  • Designe og producere digitalt grafisk materiale og webbannere til Paid Social, Display og andre digitale discipliner på tværs af markeder

  • Bygge og animere HTML5-bannere, der lever op til platformenes specifikationer, men som er i tråd med NORMALs visuelle univers. Også når et banner kun fylder 300x250 pixels

  • Tilpasse kreativer til forskellige formater, kanaler, sprog og markeder, uden at budskabet drukner

  • Samarbejde tæt med paid-specialister, copywritere og lokale teams om at omsætte kampagneidéer til færdigt materiale

  • Holde styr på versioner, formater og leverancer, så det rigtige materiale lander det rigtige sted til tiden

  • Holde dig opdateret på formater og værktøjer inden for digitalt design og paid media

Om dig

Du kan både nørde detaljer og bevare overblikket. Du trives med at producere mange versioner, men synes også, det er sjovt at starte med et tomt artboard og bygge noget op fra bunden.

Du arbejder struktureret, holder styr på deadlines og lader dig ikke slå ud af, at en ny idé eller prioritet pludselig ændrer planen. Samtidig har du blik for, at digitalt materiale både skal fungere visuelt og teknisk – uanset hvor det bliver vist.

Vi forestiller os desuden, at du

  • Har erfaring med digitalt grafisk materiale, webbannere og sociale medieplatforme

  • Er en erfaren digital designer, der bl.a. har arbejdet med HTML5 og grafisk produktion til diverse digitale platforme

  • Har erfaring med lignende opgaver, fx fra bureau, retail eller en lignende virksomhed

  • Er skarp i de relevante værktøjer (fx Adobe Creative Cloud og HTML5-bannerværktøjer) og hurtigt sætter dig ind i nye

Hvad tilbyder vi dig?

Vi tilbyder dig en legeplads, hvor “skal vi ikke prøve noget helt andet?” næsten altid bliver mødt med et rungende JA! Vi tror på nye idéer, hurtige beslutninger og på, at de bedste løsninger ikke altid står i manualen. Hos os er der kort vej fra tanke til handling og fra idé til færdigt materiale.

Derudover får du et spændende og udfordrende job i en virksomhed i rivende udvikling, præget af iværksætterånd, høje ambitioner og en konstant lyst til at gøre NORMAL til det bedste sted for kunderne at handle.

Arbejdssted og tid

Stillingen er på fuld tid med daglig gang på vores hovedkontor i Skanderborg.

Er du klar til at søge?

Kan du se dig selv i rollen, så send os dit CV, en kort ansøgning og en portfolio med eksempler på det bedste digitale materiale, du har lavet

Vi håber på at kunne holde samtaler midt / slut juli, men vi gør dog opmærksom på, at der grundet sommerferien godt kan gå længere tid, inden du hører fra os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Hegelund, Director, Digital & Loyalty, på [email protected].

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.