Kantinemedarbejder til Scandinavian Tobacco Group i Holstebro

Scandinavian Tobacco Group

Job Description #body.unify div.unify-button-container .unify-apply-now: focus, #body.unify div.unify-button-container .unify-apply-#body.unify div.unify-button-container .unify-apply-now: focus, #body.unify div.unify-button-container .unify-apply-
Kantinemedarbejder til Scandinavian Tobacco Group i Holstebro
Posting Start Date: 6/25/26
Holstebro, DNK, 7500,

Er du passioneret for madlavning og har du lyst til at eksperimentere med nye retter? Er du serviceminded, selvstændig og kreativ i køkkenet? Så er du måske vores nye kantinemedarbejder i Holstebro.

Bliv en del af en international virksomhed med fokus på kvalitet og fællesskab

Hos Scandinavian Tobacco Group i Holstebro producerer vi finskåret tobak til over 60 markeder. Vi er en del af en global koncern med stærke lokale rødder – og vi ved, at trivsel og god mad går hånd i hånd. Vores kantine er et vigtigt samlingspunkt i hverdagen, og vi søger nu en ny kollega, der brænder for madlavning og er klar til at bringe kreativitet og nye idéer ind i vores daglige måltider.

Dagens naturlige samlingspunkt

Som kantinemedarbejder bliver du en vigtig del af dagligdagen for ca. 140 kolleger. Du arbejder tæt sammen med vores nuværende kantine- og servicemedarbejder og får ansvar for både forberedelse og service. Du er kreativ og vil gerne eksperimentere med nye retter og bidrage til at skabe varierede og spændende måltider for dine kolleger. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage initiativ og holde overblik – også når der er travlt.

Dine opgaver vil bl.a. være:
Kreativ planlægning af ugemenuer
Indkøb og varebestilling
Forberedelse og anretning af morgenmad og frokost
Madlavning, bagning og smørrebrød
Opvask, rengøring og egenkontrol
Modtagelse og håndtering af varer
Forplejning til møder og interne arrangementer

Passion og personlighed

Du er uddannet kok, cater, køkkenassistent, smørrebrødsjomfru eller lignende og du har erfaring fra kantine, café, catering eller et storkøkken. Du har passion for madlavning og en smittende, smilende og livsglad personlighed. Du har lyst til at bidrage til en sjov og dejlig hverdag med nye retter og give kantinen et personligt og kreativt præg.

Vi lægger vægt på, at du:
Er kreativ og nysgerrig på sunde og grønne retter med nye opskrifter og retter
Har erfaring fra kantine, café, catering eller lignende
Er selvstændig, struktureret og ansvarsbevidst
Er positiv, imødekommende og god til at samarbejde
Har forståelse for egenkontrol og fødevaresikkerhed
Har kørekort og råder over egen bil
Taler og forstår dansk

Glade kolleger

Hos STG i Holstebro får du et job i en moderne virksomhed med ordnede forhold, god stemning og fokus på trivsel. Du får mulighed for at bringe din kreativitet i spil og eksperimentere med nye retter, der med garanti vil skabe glade kolleger.

Arbejdstid: Mandag til fredag kl. 6.00 – 14.00

Du kan se frem til:
En hverdag med variation og frihed under ansvar
Gode arbejdstider – ingen weekend- eller aftenarbejde
Et uformelt miljø med højt humør og godt samarbejde
Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Er du klar til at blive en vigtig del af hverdagen hos STG?

Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt:
Henrik Nordestgaard, Teknisk Chef
+45 20 95 75 42

#body.unify div.unify-button-container .unify-apply-now: focus, #body.unify div.unify-button-container .unify-apply-#body.unify div.unify-button-container .unify-apply-now: focus, #body.unify div.unify-button-container .unify-apply-

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.