Kontorchef til HR, Jura og Analyse i Skatte- og Vækstministeriet

Skatte- og Vækstministeriet

Vil du stå i spidsen for, at opgaverne på Skatte- og Vækstministeriets HR-område bliver udviklet og implementeret effektivt? Bliver du motiveret af at skabe rammer, der sikrer, at vi er en arbejdsplads med mening, høj trivsel og sammenhold? Kan du skabe overblik, sikre fremdrift og sammenhæng på tværs af en kompleks organisation? Så er du måske vores nye kontorchef for HR, Jura og Analyse i Skatte- og Vækstministeriets departement.

Om stillingen

Du bliver kontorchef i kontoret HR, Jura og Analyse, der er et kontor med en bred kontaktflade både internt i departementet og ud mod Skatte- og Vækstministeriets koncern. Kontoret har ansvaret for HR-opgaven i departementet og har en varieret opgaveportefølje, der spænder vidt fra leder- og medarbejderudvikling, personalejuridisk rådgivning og klagesagsbehandling, PULS og LUS, ledelsesrapportering samt større og mindre, tværgående analyse- og udviklingsopgaver, ligesom kontoret varetager en række fast, tilbagevendende opgaver. Herudover varetager kontoret en række opgaver ud mod koncernen i samarbejde med Administrations- og Servicestyrelsen.

Kontoret består af ni medarbejderne, der beskæftiger sig med HR, jura og analyser. Dertil har du ansvar for ni medarbejdere, der indgår i et service- og administrationsteam, som bl.a. varetager sekretæropgaver, regnskabsopgaver, facility management mv. Service- og administrationsteamet ledes af en teamleder, der varetager den daglige ledelse.

Et af vores fokusområder er at bidrage til realiseringen af departementets strategi om, at departementet sammen med Skatte- og Vækstministeriets koncern skal være én af Danmarks bedste arbejdspladser. Det gør vi ved at udvikle, igangsætte og implementere en række initiativer med bred inddragelse af departementets øverste ledelse, chefer, medarbejdere, tillidsrepræsentanter mv.

Konkret skal du som kontorchef lede arbejdet med:

  • Udarbejdelse af fagligt stærke og velfunderede beslutningsoplæg til departementets ledelse
  • Udvikling og implementering af initiativer på HR-området fx ift. karriereveje og udviklingsmuligheder i departementet og koncernen
  • Udvikling og vedligehold af HR-retningslinjer, politikker og lignende i departementet
  • Personalejuridisk rådgivning og klagesagsbehandling
  • Udarbejdelse af analyser

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse som fx cand. jur, cand.scient.pol. eller lignende, erfaring med HR-opgaver i en politisk styret organisation og med ledelse.

Alle opgaver skal løses i tæt samspil med kontorer og relevante interessenter i både departementet og koncernen. Det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe relationer og kan indgå i mange forskellige samarbejder.

Vi forventer, at du:

  • kan navigere i høj kompleksitet uden at miste overblikket
  • kan balancere drift og udvikling
  • trives i et højt tempo, hvor to dage sjældent er ens
  • har en stor analytisk kapacitet og kan holde mange bolde i luften
  • kan sikre fremdrift og resultater og har gode proces- og opfølgningsevner
  • er samarbejdsorienteret og evner at opbygge relationer på tværs af opgaveområder og fagligheder
  • bliver motiveret af en varieret opgaveportefølje

Arbejd tæt på det, der tæller

I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for ministeriets styrelser.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via link ”Søg stillingen” senest den 14. august 2026 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Christina Severinsen på 72 37 4857 (gerne med sms) eller [email protected] inden 3. juli eller efter 3. august.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 37, svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelt yderligere tillæg efter forhandling.

Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Om Skatte- og Vækstministeriet

’Vi sikrer fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor’

I Danmark, hvor den offentlige sektor er finansieret af skatter og afgifter, spiller skattesystemet og administrationen af området en nøglerolle. Det er en forudsætning for, at alle andre dele af det offentlige Danmark kan varetage deres kerneopgave. I Skatte- og Vækstministeriets departement er vi derfor med til at skabe rammerne og sætte retningen for et velfungerende skattesystem og en veldrevet skatteforvaltning, som der er tillid til. På den måde er vi med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark.

Skatte- og Vækstministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.