Vi søger en frivillig psykoterapeut til vores afdeling i Thisted

Omdrejningspunktet

Vil du gerne facilitere gruppesessioner, skabe et trygt og støttende fællesskab samt blive en del af et lokalt tilbud i Thisted?
Omdrejningspunktet åbnede for en måned siden, så vi kan være til stede for mennesker i Nordjylland, der er ramt af psykisk vold. Nu vil vi gerne være flere om at bygge det videre.

Som frivillig psykoterapeut er du med til at facilitere gruppesessioner og skabe et trygt og støttende fællesskab for de mennesker, der kommer til os. Du bliver en del af et lokalt tilbud, hvor du også er med til at få hverdagen til at fungere.

Vi forestiller os en psykoterapeutstuderende eller uddannet psykoterapeut med interesse for psykisk vold, der har:

Lyst til at indgå aktivt i faciliteringen af grupperne

Evnen til at møde mennesker med empati, respekt og nærvær

I denne frivillige rolle bliver du en del af et voksende fællesskab af mennesker, der brænder for at bryde mønstre af psykisk vold, og af et fagligt netværk af erfarne psykoterapeuter på tværs af vores afdelinger. Desuden får du et gratis uddannelsesforløb i håndtering og facilitering af voldsramte. Hos os er der frihed til at bidrage med det, du er god til, og til at gøre en reel forskel for de mennesker, du møder.

Har det vakt din interesse? Så hører Kristina Riffer meget gerne fra dig. Hun står for vores afdeling i Thisted.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Hvordan man ansøger

For at ansøge om dette job skal du autorisere på vores websted. Hvis du ikke har en konto endnu, bedes du tilmelde.