TUBA Aalborg søger frivillig psykoterapeut eller psykolog til individuel terapi
TUBA Danmark
Vi søger en frivillig til vores afdeling i Aalborg , som kan have individuelle samtaleforløb med unge. Samtalerne foregår om onsdagen i tidsrummet kl. 16.00 – 20.30.
TUBA tilbyder terapi og rådgivning til unge mellem 12-35 år fra familier med misbrugsproblemer. Vores tilbud består af onlinerådgivning, undervisning, individuelle samtaler og gruppeterapi i kortere eller længerevarende forløb. De unge, der kommer hos TUBA, er meget forskellige både i livsvilkår, anskuelser og terapeutiske mål. Terapeuter i TUBA har derfor brug for et bredt repertoire af metoder for at kunne matche de unges behov. Se mere om TUBAs faglige profil på https://www.tuba.dk/sagen-arbejdet/den-faglige-profil
Arbejdsopgaver og forventninger:
Som terapeut i individuelle forløb:
Har du 3 samtaler med unge i alderen 18-35 år onsdag i ulige uger.
Har du 1 samtale med en ung i alderen 18-35 år og efterfølgende supervision onsdag i lige uger.
Indgår du som en aktiv del af dit frivillighold, f.eks. ved at deltage i fælles aftensmad, når du er på arbejde i TUBA.
Alle frivillige forventes, at:
Bruge FIT i forbindelse med terapien. Du vil blive introduceret til FIT.
Formulere sig på skrift i forbindelse med terapinoter og behandlingsplaner.
Indgå i almindeligt kontorfællesskab (lave kaffe, rydde op mv.).
Deltage i obligatoriske faglige oplæg.
Deltage aktivt til obligatoriske supervisioner.
Stillingskrav:
Du er enten psykolog eller eksamineret psykoterapeut fra en 4-årig uddannelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres for frivillige psykoterapeuter eller psykologer, der er studerende på sidste halve år af uddannelsen.
Du skal kunne forpligte dig til at arbejde et år som frivillig i TUBA, da det er vigtigt for vores unge, at vi tilstræber så meget stabilitet som muligt i forløbene.
Andre vigtige kompetencer:
Vi leder efter dig, som:
Har psykoterapeutisk erfaring eller anden relevant erfaring.
Har kendskab til flere terapeutiske metoder.
Besidder evnen til selv og i supervisionen at kunne reflektere over egen praksis.
Er et åbent, nærværende og engageret menneske.
TUBA tilbyder:
Et givende og livsbekræftende arbejde med unge i et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger.
Terapeutisk erfaring med unge.
Løbende supervision og sparring.
Indføring i TUBAs værdier, faglige profil, terapeutiske struktur samt viden om målgruppen.
Introduktion til og erfaring med brug af Feedback Informed Treatment (FIT).
Ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis uploades her på siden (via linket).
ANSØGNINGSFRIST: Onsdag d. 5. august kl. 10.
SAMTALER AFHOLDES: Mandag d. 17. august fra kl. 13.
Er du interesseret i at høre nærmere, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte psykoterapeut Gitte Thyssen. Se kontaktoplysninger via link.
Rekrutteringsproces i TUBA
Du inviteres til en samtale, hvor vi taler mere om din motivation for at blive frivillig terapeut i TUBA, dine faglige og personlige kompetencer.
Ansættes du derefter i frivilligstillingen, skal du deltage i en halv introduktionsdag, inden du starter samtaleforløbene op med de unge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.